Politi efterlyser taxa i skudsag

<p>Københavns Politi leder efter vidner, der har set en sort Mercedes-taxi i området omkring Saxogade, hvor en dansker af pakistansk oprindelse blev skudt i går aftes.</p>

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: JP/Niels Hougaard

Ifølge flere vidner steg manden, der skød og sårede en 34-årig mand, ud af en sort eller mørk taxa omkring kl. 21.30 mandag aften.

Der var formodentlig to personer i taxaen, og politet vil gerne høre fra vidner, der har set den sorte taxa.

Den 34-årig mand blev ramt i brystkassen mindst én gang. Offeret blev fundet liggende på Saxogade på Vesterbro.

Politiet blev alarmeret klokken omkring klokken 21.30, da borgere tilkaldte en ambulance til den hårdt sårede mand. Københavns Politi sendte "hele baduljen" til stedet.

Kritisk tilstand men stabil

Offeret blev fundet liggende ud for opgangen til Saxogade 52, og manden var i live, da ambulancen kørte ham til Rigshospitalets Traumecenter.

Her er han i løbet af natten blevet opereret og stabiliseret. Hans situation er fortsat kritisk og han skal opereres yderligere her til morgen, skriver eb.dk.

Vagtchefen ved Københavns Politi fortæller, at den sårede er dansker af pakistansk oprindelse.

Han har bopæl på Amager, men skulle besøge familie eller venner i Saxogade.

- Der blev skudt en fem-seks gange, og flere parkerede biler blev ramt, fortæller politiets centrale efterforskningsleder til ritzau.

Politiet har endnu ikke nogen mistænkte i sagen, og vagtchef John Hansen kan derfor ikke sige noget om, hvorvidt den nye skudepisode har relation til organiserede grupper af kriminelle.

Den sårede mand er kendt af politiet, men ikke i forbindelse med bande-kriminalitet, skriver eb.dk.

"Lød som fyværkeri"

Et vidne fortæller til jp.dk, at han kort før klokken 21.00 hørte op mod otte høje knald, som han i første omgang troede var fyrværkeri.

"Jeg hørte noget, der lød som fyrværkeri - nu ved jeg jo så, at det var skud. Først lød fire skud og et splitsekund senere lød tre til fire flere."

null

Andre læser

Mest læste

Del artiklen