70-årig med skarpladt riffel i lommen

En ambulancefører i Helsingør gjorde store øjne, da han i dag skulle bringe en 70-årig mand til skadestuen. I mandens lomme lå en oversavet kaliber 22 riffel, oplyser politiet.

Artiklens øverste billede

Den berusede mand var væltet på sin knallert og havde brækket kravebenet. Men på vej til skadestuen bemærkede ambulanceføreren altså våbnet i mandens lomme. I riflen, som var skåret til som en pistol, var isat et magasin med skarpe skud. Desuden viste manden sig at have ekstra ammunition til våbnet i lommen.

Den 70-årige, som er ukendt af politiet, er endnu ikke afhørt, så politiet kender ikke hans forklaring på, hvorfor han var bevæbnet.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen