Lillebror kræves dømt for dødsvold

I Københavns Byret krævede anklager Anne Birgitte Stürup i dag, at den yngste af tre tiltalte teenagere dømmes for vold med døden til følge, mens de to andre kræves dømt for medvirken til dødsvold.

Artiklens øverste billede

Den yngste og nu 16-årige dreng har tidligere i retssagen indrømmet at have svinget et baseballbat i hovedet på det 16-årige avisbud Deniz Uzun, der kort efter døde af slaget.

Den 18-årige storebror og den 19-årige kammerat har tidligere i retten fortalt, at de følte sig provokeret, fordi de to avisbude kiggede efter deres sorte Mazda 323, mens de tre kørte forbi dem to gange.

Bilen stoppede ud foran de pizzaspisende avisbude, hvorefter den 16-årige sprang ud af bilen og slog avisbudet bevidstløs med et slag i venstre tinding - et slag som Deniz Uzun aldrig vågnede fra.

De tre tiltalte nægter sig skyldige i dødsvold, mens den 16-årige erkender vold.

I morgen tager retten stilling til om de tiltalte er skyldige eller ej.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen