Mand skød, da hustru og barn flygtede

<p>Husspektakler ved Ringkøbing lignede en overgang en gidseltagning, da det kun lykkedes en mor at få sit ene barn med sig, da de flygtede fra faderen.</p>

Hustruen og børnene var blevet forulempet af manden i familiens hjem i Tim, og derfor flygtede hustruen og et barn fra hjemmet, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

I forbindelse med flugten havde manden affyret skud, og hustruen oplyste politiet om, at han havde flere våben i hjemmet. Parrets 10-årige dreng var stadig i huset, som derfor blev omringet af politiet, der samtidig tilkaldte forstærkning i form af bl.a. et forhandlerteam.

Inden man nåede til forhandling eller angreb på huset, forlod manden imidlertid stedet i bil og blev hurtigt anholdt. Det foregik ifølge politiet uden dramatik.

Manden blev løsladt igen søndag, da han åbenbart ikke direkte havde skudt efter nogen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen