10-årig dreng i skuddrama i Vestjylland

Et skuddrama i den lille landsby Tim mellem Holstebro og Ringkøbing fik lørdag aften et lykkelig udgang, hvor ingen kom fysisk til skade, oplyser TV/Midt-Vest.

Artiklens øverste billede

Klokken 19.40 modtog Midt- og Vestjyllands politi et alarmopkald fra en moder, der fortalte, at hendes mand havde slået deres 16-årige datter.

Lidt senere modtog politiet et nyt opkald fra kvinden, der fortalte, at hun også var blevet slået og at manden nu havde åbnet våbenskabet.

Først løb den 16-årige datter over til en naboejendom og derefter også moderen. Begge gange blev der affyret skud. Men om de var rettet mod de to eller der blev skudt op i luften, ved vi endnu ikke, fortæller den vagthavende hos Midt- og Vestjyllands politi, Niels Peter Olesen til TV/Midt-Vest.

Manden forskansede sig herefter i ejendommen sammen med en 10-årig søn.

Overgav sig

Politiet afspærrede hele området og tilkaldte forstærkning fra en forhandlergruppe, da man frygtede at situationen skulle udvikle sig til et regulært gidseldrama.

Men pludselig klokken 21.45 kom manden kørende op til politiet i sin bil. Steg ud og sagde: Jeg overgiver mig.

Herefter blev han anholdt uden yderligere dramatik. Den 10-årige dreng blev fundet i god behold i ejendommen. Også moderen og den 16-årige datter var fysisk uskadte.

Kilde: TV/Midt-Vest

Andre læser

Mest læste

Del artiklen