Mishandlet hund under politibeskyttelse

Den mishandlede schæfer, der mandag blev tvangsfjernet, er i politiets varetægt og bliver ikke udleveret til nogen endnu.

Københavns Vestegns Politi vil have en beslaglæggelse af hunden prøvet i retten, før nogen får den mishandlede hund udleveret.

Beslaglæggelsen af den mishandlede hund er sket efter samme paragraf i retsplejeloven, som anvendes, når politiet beslaglægger ting som f.eks. computere.

"Hunden skal under alle omstændigheder behandles og undersøges, før der sker mere i sagen," siger politiadvokat Bente Theilade til Ekstra Bladet.

Hunden kan dog udleveres til familien, hvis der kan findes en ansvarsfuld person til at tage sig af den.

Schæferhunden blev tvangsfjernet, efter at vidner havde set en 38-årig mand slæbe hunden efter en cykel på åben gade i Hvidovre.

Hunden tilhører en kvinde, der er indlagt på hospitalet. Den 38-årige mand er kvindens yngste søn.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen