Tysk taxavognmand løsladt og sendt hjem

En 42-årig tysk taxavognmand, der var dømt i Danmark for menneskesmugling, blev onsdag morgen løsladt fra arresten i Sønderborg og overført til Tyskland, oplyser dr.dk/syd.

Det skete, fordi han opgav sin anke af den fængselsdom på 50 dage, som han blev idømt ved retten i Sønderborg for at have kørt tre illegale indvandrere over grænsen til Danmark. Og nok så vigtigt også fordi statsadvokaten har opgivet sin kontraanke, efter at taxavognmanden har siddet varetægtsfængslet i 53 dage.

Taxavognmanden opgiver sin anke, fordi han ikke længer orker at sidde fængslet.

- Min klient har det skidt og har tabt adskillige kilo. Desuden har han en taxaforretning med tre biler at føre i Hamburg, og det lader sig altså ikke gøre, når man sidder fængslet i Sønderborg, siger forsvarsadvokat Lars Nauheimer.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Del artiklen