74 anholdt ved gadefest

Nytårsfest midt på Dronning Louises Bro på Nørrebro i København endte med indbrud, bål og stenkast mod politiet.

Artiklens øverste billede

2008 var kun tre timer gammel, da politiet måtte rykke ud til uroligheder på Nørrebro i København. Her blev 74 personer anholdt for bl.a. stenkast, indbrud og gadeuorden.

Alle blev løsladt i løbet af tirsdag, men de er stadig sigtet. De fleste for gadeuorden, mens otte er sigtet for vold mod politiet.

Ca. 500 mennesker havde samlet sig på Dronning Louises Bro på Nørrebro for at fejre nytåret med en gadefest. Her har politiet i flere år tilladt, at der holdes fest nytårsaften, og ifølge John Hansen, central vagthavende ved Københavns Politi, forløber disse udendørs gadefester normalt forholdsvis fredeligt.

Plyndrede supermarked


Men ca. kl. 02 natten til tirsdag begyndte menneskemængden at bevæge sig ad Nørrebrogade fra Peblinge Sø mod Assistens Kirkegård, og kort efter angreb flere personer fra festen en Fakta-forretning på hjørnet af Nørrebrogade og Ravnsborggade med sten, hvorefter de stjal spiritus fra forretningen.

Det fik politiet til at opløse festen og derefter rykke ind med en såkaldt knibtangsmanøvre, hvor 40 personer blev anholdt i løbet af ganske få minutter.

Politiets indsatsleder, Bjarne Christensen, forklarede til TV2 News, at politiet blev overdænget med sten, da de forsøgte at beskytte Fakta-forretningen, og at man ventede længe med at skride ind, efter man havde meddelt, at festen var opløst.

TV-Avisens reporter Mathilde Kimer, som tilfældigt befandt sig på stedet, berettede natten til tirsdag til Radioavisen om bål i gaden:

»Der holder politibiler på begge sider af det (bålet, red.), og de unge ville ikke ophæve demonstrationen, hvilket resulterede i, at fem politibiler kørte frem mod demonstrationen. Derfor flygter de unge til alle sider. De, der ikke når væk, bliver anholdt.«

Kort efter knibtangsmanøvren bevægede politiet sig ad Nørrebrogade mod Dronning Louises Bro. Her blev man igen beskudt med kasteskyts. Denne gang fra en lejlighed på hjørnet af Nørrebrogade og Peblinge Dossering, hvor deltagerne i en privat nytårsfest bl.a. kastede fulde øldåser mod politiet. Mindst én betjent blev ramt, og episoden førte til flere anholdelser.

Almindelige unge


Ifølge vagthavende ved Københavns Politi, John Hansen, var det en gruppe på omkring 100 unge i alderen 16-20 år, der tændte bål og kastede med sten på Nørrebro.

»Det er ikke hærdede kriminelle, som vi har anholdt. Det er ganske almindelige unge mennesker, og der er ikke umiddelbart nogen god forklaring på, hvorfor festen pludselig udviklede sig voldeligt,« siger han.

Det er langt fra første gang, at politi og unge støder sammen netop på denne del af Nørrebrogade i København. Umiddelbart efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej den 1. marts sidste år anholdt politiet ca. 50 demonstranter ved en meget omtalt knibtangsmanøvre få meter fra det sted, hvor gadefesten udviklede sig nytårsnat.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.