Kamp om 31-årig kvinde endte med knivstik
Jalousi fik en 33-årig mand fra Varde til at stikke en jævnaldrende mand otte gange i brystet med en kniv.
En 31-årig kvinde fra Varde må indse, at hendes forsøg på at skabe en god stemning mellem hendes nuværende og tidligere kæreste nytårsaften gik helt galt.
Kvindens kæreste på 33 år havde ellers inviteret hendes 36-årige ekskæreste til fest, men kort før midnat kom alle tre op at skændes i lejligheden i Varde.
Mændene for i totterne på hinanden, og den 33-årige stak rivalen syv-otte gange med en kniv i mave og bryst. Det lokale politi fik alarmopkaldet klokken 23.31 og var fremme tre minutter senere.
- Offeret var utrolig heldig med at slippe levende fra overfaldet. Hvis stikket havde været få millimeter dybere, havde kniven ramt hjertet, siger vagtchef Anders Hansen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den 33-årige sigtet for drabsforsøg og fremstilles tirsdag i et grundlovsforhør.