Bjørnebanden fra Hovedgård

Tyveriet af guldhornene var tilsyneladende et improviseret kup med hjemmelavet elefanthue.

Det er tydeligvis begået af professionelle. Sådan lød en af de første meldinger fra Sydøstjyllands Politi den 17. september. Den dag, da selveste guldhornene blev stjålet. Eller rettere: De forgyldte kopier af guldhornene.

Men det var ikke superskurke, der i retten i Fredericia torsdag aften idømt henholdsvis to år og fire måneder og to års fængsel for tyveriet af guldhornene. Den enes mor, som også var tiltalt, blev frikendt.

På anklagebænken sad en spinkel 46-årig kvinde hentet fra en lille flække uden for Horsens, hendes hærdebrede søn på 22 år og hans kammerat på 25 år. Sønnen holdt morens hånd, mens hun afgav sin forklaring. Hun har siden anholdelsen den 18. september været sigtet og senere tiltalt for hæleri, idet guldhornene blev fundet på hendes loft.

Ville gå til politiet

Både hun og sønnen forklarede, hvordan hun skældte ud, da hun fandt ud af, at det var guldhornene, som sønnen havde afleveret i hendes hus i en sportstaske. Han var lettere panisk og ville tage tyvekosterne med sig igen, men fik besked på at lade dem blive, så moren kunne ordne det og aflevere dem til politiet. Det fik hun bare ikke gjort, og de lå endnu på hendes loft sammen med ravbjørnen, da politiet kom og anholdt dem halvandet døgn efter, at hun angiveligt skal have set kosterne første gang.

»Min søn havde sat mig i en svær situation, men jeg ville have afleveret dem onsdag eller torsdag,« forsikrede hun i retten.

Troede, de var af guld

Samme dag så de historien om tyveriet dække hele nyhedsfladen sammen med den oplysning, at der ikke var tale om ægte guld, som sønnen troede.

»Jeg gik i panik, da jeg så historien på tv. Det var jo helt ude af proportioner. Helt urealistisk. Det var også derfor, at jeg blev nødt til at vise dem til nogen, for det fyldte hele mit hoved,« forklarede han.

Sønnen og hans kammerat har begge siddet varetægtsfængslet siden grundlovsforhøret - begge som sigtede og senere tiltalte for tyveri af særlig grov beskaffenhed. Begge har desuden en stribe af domme bag sig, hvoraf størstedelen handler om tyveri.

Gæld på 25.000 kr.

Sønnen tilstod allerede inden retsmødet, at han har været med til at begå tyveriet i Kongernes Jelling. Han forklarede i retten, at han har skyldt en unavngiven mand ca. 25.000 kr. siden marts.

Manden tilbød at stryge gælden mod, at han til gengæld begik to tyverier. Det gik han med til, men blev fanget og dømt. Pengemanden blev mere utålmodig og foreslog nu at stryge gælden mod, at den 22-årige medvirkede i et tyveri.

Det hele var planlagt og skulle bare udføres.

Den 22-årige bukkede til sidst under, og sidste opringning kom en søndag aften.

»Så er det nu,« lød beskeden.

Forinden havde den 22-årige forberedt sig. Han havde været i Silvan og købe to økser sammen med den 25-årige. Han havde også klippet ærmerne af én af sin kærestes bluser og lavet huller til øjne og mund, så den endte som en laset elefanthue.

Den tiltalte hentede medgerningsmanden i en udlejningsbil, der senere skulle blive efterlyst som en mørkeblå nissan med en stige hængende langs passagersiden.

Men det var først i Jelling, at det gik op for dem, at de nok ville få brug for stigen til at nå vinduet i førstesalshøjde. Den fandt de i et industrikvarter. Tilbage på museet hamrede medgerningsmanden på vinduet med et kojern, så det til sidst gav efter, og lod tyvene trænge ind i de inderste gemakker af den fæstning, som Kongernes Jelling blev beskrevet som før tyveriet.

Medgerningsmanden stod efter sigende for det meste inde i museet. Bl.a. skal han alene have væltede den sikrede montre, hvori guldhornene befandt sig. En montre, der angiveligt vejer op imod 800 kg. Den tiltalte slog blot hul på montren og løb ud med guldhornene i den medbragte sportstaske.

Bagmanden havde kun ”bestilt” guldhornene, men på vejen hjem i bilen hev medgerningsmanden pludselig også guldhalsringen og ravbjørnen frem fra sin jakke. Han beholdt selv halsringen som et trofæ og lod ravbjørnen glide ned i sportstasken til guldhornene.

Dna-undersøgelser

Under retssagen er bl.a. dna-undersøgelser blevet brugt til at placere den 25-årige tæt på begivenhederne, ligesom der heller ikke er fremlagt beviser for hverken en ukendt medgerningsmand eller bagmand.

Anklageren bad om en betinget dom på seks måneder til moren, mens hun mente, at både sønnen og dennes kammerat burde få mellem halvandet til to års fængsel som et minimum.

null

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.