Dommer har valgt at fængsle brøndbyfan i trøjesag - men ikke for røveri

Dommer afviser, at der var tale om røveri, da mand tog halstørklæde og trøjer i tog, men fængsler alligevel.

Artiklens øverste billede
Københavns Byret i København. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Selv om sigtelserne for røveri ifølge en dommer i Københavns Byret var skudt over målet, så valgte dommeren alligevel at sende en 25-årig mand i arresten for at tvinge et halstørklæde og fodboldtrøjer fra FCK-fans i et S-tog.

Fængslingen kom som lidt af et chok for den 25-årige gulvlægger, som onsdag valgte at melde sig selv til politiet, efter at en video fra et S-tog havde bredt sig på internettet.

- Hvad? Skal jeg varetægtsfængsles? Jeg har samarbejdet hele vejen, lød det fra den 25-årige efter dommerens kendelse, mens den unge mands mor brød hulkende sammen på retslokalets tilhørerrækker.

Sagen drejer sig om tre episoder, der udspillede sig i et S-tog søndag aften efter en fodboldkamp i Parken mellem Brøndby og FCK. FCK vandt 4-1.

Manden erkender, at han flåede et halstørklæde af en FCK-fan, og at han tvang to andre til at tage deres FCK-trøjer af. Derudover er han sigtet for et tredje tilfælde angående en trøje, men her mente han, at der måtte være tale om en anden gerningsmand.

I retten forklarede han, hvordan han var sur over nederlaget, og at der i S-toget efter kampen opstod dårlig stemning. Det slog klik, da nogle unge FCK’ere råbte ”god tur hjem”.

Han tog ikke halstørklæde eller trøjer, fordi han så det som ”trofæer”, som det hedder i sigtelsen.

- Det er ikke et trofæ for mig på mindste måde. Det er bare udtryk for frustration, og at det er gået galt oppe i hovedet på mig, lød forklaringen fra manden, der flere gange kaldte sin opførsel for ”dum”.

Dommeren valgte at nedlægge et navneforbud i sagen. Det gjorde han efter begæring fra forsvarsadvokat Søren Bech. Han kunne fortælle, hvordan den sigtede havde modtaget omring 20 trusler på baggrund af en videooptagelse af en af episoderne, som florerer på internettet.

Anklagemyndigheden bad dommeren om at få retsmødet holdt for lukkede døre, fordi der muligvis var medgerningsmænd på fri fod. Men det afviste dommeren, blandt andet efter at have lyttet til protester fra den fremmødte presse.

Dommeren afviste desuden, at der i hans øjne var tale om røveri. For selv om fodboldtrøjer og halstørklæde har en begrænset økonomisk værdi, så var det ikke grunden til den 25-åriges handling. Han ville ikke opnå berigelse.

Dommeren valgte i stedet at betragte sagen som et spørgsmål om ulovlig tvang. En bestemmelse, som er langt, langt mildere end røveri. Alligevel fandt han, at sagen var alvorlig nok til, at der skulle ske fængsling.

Fordi der efter dommerens opfattelse er risiko for, at den sigtede på fri fod vil begå lignende kriminalitet, og fordi der er risiko for, at han ville kunne skade politiets efterforskning, valgte dommeren at fængsle han i foreløbig 20 dage.

Den 25-årige overvejer, om kendelsen skal kæres til Østre Landsret.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.