Kendt kriminel trodser udvisning - anholdt på Amager

Den udviste Jura Levakovic har før overtrådt indrejseforbud. Nu er han igen anholdt i Danmark.

Snart er det fem år siden, at den i dag 34-årige Jura Levakovic blev sendt ud af Danmark på en enkeltbillet til Kroatien - udvist ved dom med et indrejseforbud for bestandig.

Men Levakovic er tilbage i Danmark - igen. For det er ikke første gang efter udsendelsen.

Torsdag blev han varetægtsfængslet af en dommer i Københavns Byret, efter at politiet onsdag aften anholdt ham i en stuelejlighed i Frankrigsgade på Amager.

Han er medlem af den i medierne meget omtalte Levakovic-familie, hvor en række medlemmer gennem årene er blevet dømt adskillige gange.

Jura Levakovic kom til Danmark som spæd og blev allerede i en tidlig alder involveret i grov kriminalitet. I 2013 blev han i Østre Landsret idømt fem års fængsel og udvist af Danmark.

- Hvor er mine rettigheder, og hvor skal jeg tage hen, råbte han ud i retslokalet, da dommen faldt dengang.

Familien har kroatiske rødder, og Levakovic er kroatisk statsborger. Derfor blev han sendt til Kroatien, da straffen var afsonet i 2017.

Levakovic klagede til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, men den sag tabte han i 2018, da domstolen afviste, at udvisningen var en krænkelse af hans ret til privat- og familieliv.

Da domstolen i Strasbourg traf sin afgørelse, havde Jura Levakovic allerede taget sagen i egen hånd. Blot få måneder efter at han var blevet sendt til Kroatien, rejste han nemlig tilbage til Danmark.

For det fik han i februar 2018 en straksdom i dommervagten i København på 20 dages fængsel.

Levakovic er nu igen sigtet for brud på sit indrejseforbud, hvilket han ved torsdagens retsmøde da også erkendte. I retten fortalt han, at han var taget til Danmark for at besøge sin familie.

Jura Levakovic fortalte desuden, at han til daglig bor, arbejder og betaler skat i Sverige. I retten var det dog uklart, hvorvidt Jura Levakovic har lovligt ophold i Sverige, og det skal nu undersøges.

Dommeren bestemte, at Levakovic skal varetægtsfængsles i foreløbig 20 dage.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.