Drabsmand var blandt de tiltalte, men alle er frifundet

Risikoen for at straffe en uskyldig vejede tungest, da landsret afgjorde drabssag. Alle syv blev frifundet.

Artiklens øverste billede
Østre Landsret ved Østre Landsrets Plads i Nordhavn, København. Arkivfoto: Jens Dresling

Dommere og nævninger var ikke i tvivl. Drabsmanden var blandt de tiltalte, men de lod ham alligevel gå.

Umiddelbart kan det lyde absurd, men det er ikke desto mindre det, som skete onsdag i Østre Landsret, hvor syv mænd var tiltalt for drab, drabsforsøg og ulovlig våbenbesiddelse.

En afgørelse, som i øvrigt var en tro kopi af en byretsdom fra Retten i Helsingør, som faldt i januar i fjor.

Sagen drejer sig om en skudepisode på Rungsted Strandvej i april 2019. Her stødte to grupper sammen, og der blev affyret en del skud. 20-årige Mostafa Rashtan fra Nivå blev ramt i panden og døde. En anden mand blev såret af skud i benene.

Men i landsretten har kun én af de tiltalte villet forklare sig. I byretten var der to, men den anden mand indgår ikke i ankesagen.

Byretten skrev i sin kendelse, at den fandt det ”ubetænkeligt at lægge til grund, at skuddene blev affyret af en eller flere af de tiltalte”.

Med andre ord var der altså ingen tvivl om, at drabsmanden var blandt de tiltale. Men fordi man ikke kunne sige, hvem af dem der skød, så har man ikke villet dømme.

Og landsretten har været enig i den betragtning.

Anklagemyndigheden har i by og landsret gjort gældende, at gruppen af mænd handlede i forening, og at de derfor havde et kollektivt ansvar. Men hverken i by- eller landsret har dommere og nævninger købt den præmis.

Og det er tilfredsstillende, lyder det fra advokat Berit Ernst, som har været forsvarer for en af de tiltalte i sagen.

- Man kan sige, at systemet er blevet sat på sin ultimative prøve, men rettens medlemmer har forholdt sig juridisk til, at man ikke har fundet det bevist, hvem der skød, siger hun.

- Man kunne godt risikere, at det ville blive meget følelsesladet, når dommere og nævninger sidder der og ved, at drabsmanden er blandt de tiltale, og at han vil gå fri. Men man har holdt fast i, at man ikke ville risikere, at straffe en uskyldige, lyder det fra Berit Ernst.

Landsrettens tre dommere og ni nævninger var alle enige om, at der skulle ske frifindelse.

Kun én af de tiltalte var mødt op til onsdagens afsigelse af skyldskendelse. De tiltalte i sagen har været varetægtsfængslede, men blev løsladt efter frifindelsen i fjor.

Med afgørelsen i landsretten kan de frifundne nu vide sig sikre på, at sagen er slut, da der ikke er yderligere mulighed for anklagemyndigheden for at anke.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.