Fem mænd får livstid for dobbeltdrab i Kalundborg

Fem mænd er ved Retten i Holbæk blevet idømt fængsel på livstid for et dobbeltdrab i Kalundborg i 2020.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto

Fem mænd er mandag blevet idømt fængsel på livstid for et banderelateret dobbeltdrab i Kalundborg den 17. november 2020.

Det har Retten i Holbæk afgjort.

Mændene har desuden fået opholdsforbud i Kalundborg.

Den sjette tiltalte er blevet frifundet.

Hicham Mojib, Danish Nadeem, Tolga Öztas, Mehmet Simon Tüfekcioglu og Ibrahim Mohammed Mala-Zade er alle fundet skyldige i drabene på to mænd, der blev skudt på parkeringspladsen foran supermarkedet Meny.

En tredje mand, som var sammen med de to dræbte, overlevede skyderiet, der fandt sted lidt efter klokken 18.

Tolga Öztas og Ibrahim Mohammed Mala-Zade er desuden idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud for bestandig.

Skyderiet fandt ifølge dommen sted som følge af en verserende konflikt mellem Loyal To Familia, LTF, og en gruppe, som politiet kalder Sydkystgruppen.

Drabene blev planlagt som en hævnaktion for en kidnapning af et LTF-medlem. De forurettede blev lokket i baghold af de fem mænd, der foregav at ville sælge dem våben.

I beskeder fra en af de dømtes telefon blev der kort efter drabene skrevet beskeder med en detaljeret beskrivelse af drabene af de to mænd på henholdsvis 21 og 24 år. Alle de dømte er i 20’erne.

Kort efter dommen er anklager Anja Liin meget tilfreds med sagens udfald, som hun kalder ”once in a lifetime”.

- Det er jo svært at være utilfreds med. Og det er et helt klart signal fra retten om, at vi accepterer simpelthen ikke den her type parallelsamfund, som man har forsøgt at køre i den her sag, hvor man selv skal være dommer og nævninger på samme tid og hævne de ting, der sker, siger hun.

Ingen af de tiltalte var til stede i retten, da dommen blev afsagt. De havde alle bedt om at blive kørt tilbage til fængslet. Den mand, der blev frifundet, forlod retten i en pause.

Alle de dømte mænd har anket til frifindelse i Østre Landsret.

/Ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.