Dansk IS-kriger ventes at tilstå i sag om landsforræderi

Anklagemyndigheden kan for anden gang tage paragraf om landsforræderi i brug i sag om dansk IS-fremmedkriger.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: En gruppe unge mænd træner i en træningslejr i Tal Afar i nærheden af Mosul i det nordlige Irak. Arkivfoto: AP

En dansk fremmedkriger ventes at tilstå i en sag om landsforræderi.

Det oplyser anklagemyndigheden i en pressemeddelelse mandag.

33-årige Jacob El-Ali kan tiltales for at have tilsluttet sig Islamisk Stat og for at have begået flere terrorrelaterede handlinger, oplyser anklagemyndigheden. Det er, hvis man rejser tiltalen.

Han blev anholdt i Danmark den 17. december 2020. Siden har han siddet varetægtsfængslet.

Hvis anklagemyndigheden rejser tiltale mod den 33-årige danske statsborger, vil det blot være anden gang, at man tager straffelovens paragraf 101 i brug. Den handler om netop landsforræderi.

- Det er selvsagt meget alvorligt, når danske statsborgere ikke blot lader sig hverve til IS, men også tilslutter sig IS under en væbnet konflikt, som Danmark er part i, og endda begår terrorhandlinger, siger Lise-Lotte Nilas, der er statsadvokat i København.

Han skal have tilsluttet sig terrororganisationen i slutningen af 2015 og frem til maj 2017. Det skete som led i en væbnet konflikt i Syrien.

I begyndelsen af 2020 blev han anholdt og fængslet i Tyrkiet efter at have været efterlyst internationalt. Cirka et år senere blev Jacob El-Ali udleveret til Danmark og stillet for en dommer.

Der kan også rejses tiltale for, at han som medlem af organisationen deltog i terrorangreb, mener anklagemyndigheden, der dog ikke har beskrevet det videre.

Tidligere han har selv uploadet flere billeder på sin facebookprofil, hvor han har hyldet Islamisk Stat. Billederne viste blandt andet ham selv, hvor man så ham stå foran afhuggede hoveder.

Nu skal der findes en dato til et retsmøde, der skal afvikles i Københavns Byret. Her vil anklagemyndigheden efter planen foreholde Jacob El-Ali sigtelserne.

Hvis han erkender de overtrædelser, han er sigtet for, vil han formentlig blive dømt med det samme. Hvis ikke, skal anklagemyndigheden på ny tage stilling til, om der skal rejses tiltale.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.