Brandstifter angreb rådhus under byrådsmøde

Politikere måtte evakueres, da brandalarmen gik. Nu tjekkes de for røgforgiftning.

Artiklens øverste billede
Helsingør-borgmester Benedikte Kiær kalder det "dybt rystende", at der mandag blev kastet en brændende taske ind på byens rådhus. Arkivfoto: Jens Dresling

Rådhuset i Helsingør blev mandag eftermiddag udsat for et brandattentat, da en mand gik ind fra gaden og tændte ild til en taske med - formentlig - brandbare væsker, fortæller borgmester Benedikte Kiær (K) til Ritzau.

Normalt er der ikke fri adgang til rådhuset, men fordi der mandag eftermiddag var byrådsmøde, var dørene åbne. Offentligheden har nemlig adgang til møderne i byrådet.

- Vi bliver afbrudt i vores byrådsmøde klokken 10 eller 11 minutter over 17. Det er brandalarmen, der går i gang, og en af vores medarbejdere kommer ind og siger ”ud, nu”, fortæller borgmesteren først på aftenen mandag.

Hun befinder sig sammen med andre fra rådhuset i nogle lokaler i nærheden, hvor de tilstedeværende bliver undersøgt af sundhedspersonale.

- Der er nogle, som har haft kriller i halsen på grund af røgen, og som har haft ondt i hovedet, så vi bliver undersøgt for røgforgiftning, fortæller Benedikte Kiær, der beskriver oplevelsen som ”rystende”.

Hun fortæller, at gerningsmanden har trukket en taske ind på rådhuset og anbragt den ved en trappeopgang, som fører op gennem bygningen, blandt andet til byrådslokalet, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne sad til møde.

Her satte gerningsmanden ild til tasken.

- Det er der heldigvis nogle af vores medarbejder, der registrerer. Og en af vores rådhusbetjente tager tasken og hiver den ud og får tæmmet den med en pulverslukker. Det tager noget tid, fortæller Benedikte Kiær.

- Det var meget heroisk. Han skal have et kæmpe skulderklap. Han har reddet vores rådhus.

Ifølge borgmesteren har der formentlig været brandbare væsker i tasken.

- Der stinker som en kemikaliefabrik på rådhuset nu, så der har virkelig været noget, der kunne tage fat i den taske, fortæller hun.

Brandvæsnet er til stede på rådhuset. Det samme er Nordsjællands Politi.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.