Politiet er uden gennembrud i søgen efter teenagepige

En 13-årig pige fra Amager blev meldt savnet, da hun ikke kom hjem fredag. Politiet er fortsat uden spor.

Mere end to døgn efter, at en 13-årige pige forsvandt på Amager, er politiet stadig ikke kommet nærmere, hvor hun kan være.

Det fortæller central efterforskningsleder Eskil Brodersen fra Københavns Politi søndag.

Pigen hedder Omra Khanwali. Hun mødte ikke op på sin skole på Amager fredag morgen og kom ikke hjem til sin familie som aftalt om eftermiddagen.

Politiet har indsamlet overvågningsvideoer fra ruten mellem hendes hjem og skolen. Efterforskningslederen ønsker ikke at fortælle, hvilken skole hun går på, eller hvor på Amager hun og hendes familie bor.

Generelt holder politiet kortene tæt ind til kroppen i sagen.

Selve eftersøgningen er foreløbig blevet varetaget af politiets patruljer.

Der er ikke iværksat et egentligt eftersøgningshold med fokus på et eller flere bestemte områder, da man ikke har konkrete oplysninger om, hvor den 13-årige pige kan befinde sig.

Teenagepigen blev meldt savnet af politiet lørdag morgen. Her udsendte Københavns Politi et billede af Omra Khanwali.

Ifølge politiets oplysninger er det usædvanligt, at hun ikke holder sine aftaler. Derfor kontaktede familien politiet, da hun ikke kom hjem efter skole.

Politiet har talt med både hendes familie og venner.

Københavns Politi har tidligere afvist at fortælle, om der har været aktivitet på pigens mobiltelefon eller andre livstegn. Det skyldes hensyn til efterforskningen.

Politiet vil fortsat gerne høre fra borgere, der har set pigen. De bedes henvende sig på 1-1-4.

Derudover er politiet interesseret i alle oplysninger, der kan pege i retning af, hvor Omra Khanwali kan være taget hen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.