To politifolk bliver alene om at skulle i retten i Tibet-sag

Statsadvokat vil gennemføre straffesag mod tidligere politimellemledere, men ingen andre bliver tiltalt.

Artiklens øverste billede
Foto: CTK via AP Images

I årevis har to tidligere mellemledere fra Københavns Politi haft en straffesag hængende over hovedet i forbindelse med deres rolle i den såkaldte Tibetsag. Men nu har Statsadvokaten i København truffet beslutning om, at sagen skal gennemføres.

Samtidig har Statsadvokaten fastslået, at der ikke bliver rejst tiltale mod andre i Tibetsagen, oplyser Statsadvokaten i København i en mail til Ritzau.

Afgørelsen kommer, efter at Tibetkommissionen 28. marts kom med sin endelige beretning i sagen.

I sagen er Henrik Oryé og Claus Hjelm Olsen under anklage for at have afgivet falsk forklaring i retten. Det skal være sket i 2013, hvor de to var indkaldt som vidner i en sag anlagt af seks demonstranter mod Københavns Politi.

Omdrejningspunktet for sagen var et kinesisk statsbesøg i 2012, hvor demonstranter blev forhindret i blandt andet at vifte med tibetanske flag, så det kunne ses af den kinesiske delegation.

Over politiradioen blev der givet ordre til betjente om at tage flag fra demonstranter, og det var i strid med den grundlovssikrede ret til at demonstrere.

Oryés og Hjelm Olsens forklaringer under sagen var ikke i overensstemmelse med sandheden, og i 2015 blev de anmeldt til Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som året efter rejste sigtelse mod de to. I 2018 rejste statsadvokaten tiltale.

Dagen efter anmeldelsen, 2. oktober 2015, besluttede daværende justitsminister Søren Pind, at der skulle nedsættes en undersøgelseskommission. Den kom med sin beretning i december 2017.

Konklusionen var, at hverken ministre, ledelsen hos politiet eller andre højtstående embedsfolk kunne klandres for de ”klart ulovlige” - sådan lød ordene fra kommissionen - indgreb, som politifolkene på gaden havde foretaget.

I maj 2018 valgte Statsadvokaten i København at rejse tiltale mod Oryé og Hjelm Olsen.

Men i mellemtiden kunne radioprogrammet ”P1 Orientering” afsløre, at der i forbindelse med kommissionsundersøgelsen manglede en del materiale. Mails fra politiledelsen var blevet slettet, og kommissionen havde ikke haft adgang til mails i centrale ministerier, navnlig Udenrigsministeriet.

I juni 2018 blev kommissionen derfor nedsat på ny, og det førte til en udsættelse af straffesagen mod de to politifolk. Københavns Byret besluttede nemlig, at man skulle afvente den nye kommissions beretning.

Den kom 28. marts i år, og nu havde piben fået en anden lyd. Konklusionen i beretningen var i grove træk, at man i årevis i Udenrigsministeriet havde prioriteret det gode forhold til Kina højere end demonstranters grundlovssikrede ret.

Konklusionen var blandt andet baseret på mails fra ledende embedsfolk i ministeriet.

Den ulovlige praksis spredte sig ned gennem systemet via blandt andet Politiets Efterretningstjeneste og ned til betjente på gadeplan.

Men ingen kan stilles strafferetligt til ansvar for selve håndteringen af de kinesiske besøg. Der er gået for lang tid, og i fald nogle sager ville kunne bære, så er de nu faldet for forældelsesfristen.

Dermed bliver de to mellemledere ene om at skulle en tur i retten i forbindelse med Tibetsagen. Og sagen mod dem handler altså kun indirekte om Tibetsagen, idet anklagen går på, at de skulle have løjet i retten.

Statsadvokaten i København har sendt sagen til Københavns Byret igen med henblik på at få berammet retsmøder til den såkaldte hovedforhandling. Det ligger endnu ikke fast, hvornår det bliver.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.