16-årig delte fiktive nøgenbilleder af piger

En dreng er idømt betinget fængsel, efter at han udstyrede foto af pige med en fiktiv nøgen krop.

I april sidste år delte en dengang 15-årig dreng et konfirmationsbillede af en pige fra sin klasse på nettet. På billedet var pigen blevet udstyret med en fiktiv nøgen krop.

Desuden delte han et gruppebillede med fire andre piger fra klassen. Billedet var manipuleret på samme måde af en anden, som havde sendt det til drengen.

Onsdag er han ved Retten i Holbæk blevet idømt 20 dages betinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og for at besidde og videregive børneporno.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Billederne blev delt på platformen Discord, der blandt andet blev brugt af skoleelever til kommunikation under corona-nedlukningerne.

Da sagen i sidste uge blev behandlet i retten, erkendte den nu 16-årige dreng, at han havde delt begge billeder med flere personer, som i forvejen kendte pigerne. Onsdag faldt så dommen på 20 dages betinget fængsel.

- Det er en sag, der viser, at de unge meget nemt kan komme galt afsted, når de færdes på nettet, udtaler anklager Magnus Mølholm i pressemeddelelsen.

- Teknologien giver mange nye muligheder, men det er samtidigt også blevet meget nemt at krænke andre, hvis man ikke tænker sig om.

Sagen er afgjort efter de regler på området, der var gældende sidste år.

Den 1. april i år blev straffeloven ændret, så utilbørlig manipulation og dermed ændring af en persons fremtoning på billeder er gjort strafbart i sig selv.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.