Scene fra kendt film blev vist i narkosag

Politiet hørte "en stang shufi" på en aflyttet samtale i Ringsted. Slangudtryk blev endevendt i retten.

Artiklens øverste billede
Anders Matthesen til præmieren på filmen 'Ternet Ninja 2' søndag 15. august 2021. Foto: Jonas Olufsen.

En scene fra komedien ”Ternet Ninja” dukkede for nylig op i en narkosag. Det skete, da anklageren ville overbevise retten om, at et slangudtryk faktisk er ret udbredt.

Sagen i Retten i Næstved handlede om en tur med en taxa i maj sidste år. Ved stationen i Ringsted satte en 26-årig mand sig ind i taxaen for at køre til Emdrup Torv i København for at hente en pakke.

I retten sagde den tiltalte, at han ganske rigtigt havde været kurér, og at der var tale om et kilo hash.

Men tiltalen drejede sig et kilo kokain, hvilket giver en langt hårdere straf.

Derfor var det bevismæssigt vigtigt, hvad der blev sagt under en aflyttet samtale mellem den tiltalte og hans bekendte, der havde presset ham til at tage turen.

”Nå, okay”, svarede den tiltalte, da den bekendte havde informeret ham, at det drejede sig om en ”stang shufi”.

I retten sagde den tiltalte, at han ikke anede, hvad shufi betyder, fremgår det af en udskrift af dommen.

Og det var i et forsøg på at orientere retten om, at det tværtimod er et almindelig kendt slangudtryk for kokain, at anklagemyndigheden gjorde opmærksom på Anders Matthesens populære animationsfilm ”Ternet Ninja”. Det oplyser specialanklager Lasse Biehl fra Nationale Enhed for Særlig Kriminalitet.

I musikvideoen ”Skubber Det Sne” fra ”Ternet Ninja” ser man en kokainhandler. På bilens nummerplade står der ”SHUFI4U”.

Om henvisningen har været udslagsgivende for retten, fremgår ikke af dommen. Men dommeren og de to domsmænd konkluderer, at den 26-årige udmærket var klar over, hvad shufi betyder.

Den tiltalte var kommet til at skylde den bekendte 5000 kroner. Ved at tage turen kunne gælden komme ud af verden, har han forklaret.

”Hva så brormand,” lød det fra den bekendte, der ringede og lokkede med den nemme opgave. ”Så ka vi bare sige minus fem lapper”. Den 26-årige sagde, at han var frisk. Og fik i øvrigt besked om at tage handsker med.

Den efterfølgende regning fra retsvæsenet er en straf på fængsel i tre år og seks måneder, viser dommen.

Snart stilles den bekendte i øvrigt selv for retten. Den portion kokain, som blev kørt med taxa til Ringsted, indgår i en sag, som politiet har efterforsket under navnet ”Operation Split.”

Tiltalen drejer sig om yderligere 3,2 kilo kokain og om adskillige kilo hash. Også besiddelse af skydevåben er nævnt. En revolver og to pistoler blev hentet i København og prøveskudt ved en autoophugger i Haslev, hævdes det i anklageskriftet.

Denne sag indledes 3. maj i Retten i Næstved.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.