Overblik: Politikere kalder Tibet-sag for skammelig og en skandale

Konklusioner i Tibet-sag får flere folketingspolitikere til at komme med en skarp kritik mod myndighedskultur.

Artiklens øverste billede
Fra venstre: Karina Lorentzen (SF), Peter Skaarup (DF) og Alex Vanopslagh (LA). Fotos: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Tibetkommissionen har mandag konkluderet, at blandt andet Udenrigsministeriet og PET havde større fokus på at skærme kinesiske statsbesøg for demonstranter end demonstranternes grundlovssikrede rettigheder. Og at det var resultatet af en kultur i systemet.

Det udløser en stribe kritiske kommentarer fra politikere fra både rød og blå blok.

Formand for Liberal Alliance Alex Vanopslagh:

- Det er skammeligt, at frygten for Kina får danske institutioner til at gå på kompromis med grundlæggende frihedsrettigheder. Tænk hvis vi håndterede Rusland med samme frygt.

- Vi må håbe, Kina opfører sig som demokratisk dydsmønster de kommende år, når vi er så frygtsomme.

Retsordfører for De Radikale Samira Nawa:

- Rapporten viser, at vi har set grundlovssikrede rettigheder blive tilsidesat for en kultur, der har taget mere hensyn til Kina end til borgernes rettigheder.

- Det var bare et flag. Det var bare en demonstration. Alligevel skulle det slås ned. Det bekymrer mig, for når noget er en kultur, så er det jo et indgroet problem.

Retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup:

- Rystende, at Udenrigsministeriet har haft en generel kultur, hvor kinesiske hensyn blev sat over grundloven, og at dette var kendt af ledelsen. Mon ministrene har vidst noget?

Retsordfører for SF Karina Lorentzen:

- Det er jo helt crazy, at det kan forekomme i Danmark med vores grundlovssikrede rettigheder og demokrati. At vores myndigheder og politi medvirkede til at knægte det for kinesernes skyld, det er jo en kæmpe skandale.

- Der er brug for at rydde op i den rådne kultur, der har været. Og at sikre, at vi aldrig igen kommer til at kaste vores værdier over bord for at tilfredsstille udemokratiske regimer.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen:

- Vagtskifte. Livgarden passerer Det Kongelige Teater, der flager med ukrainsk flag. Et lille symbol på vigtigheden af, at vi passer på os selv og vores værdier. Tibetkommissionens beretning fra i dag påminder os om det samme. Vi skal huske at sige til og fra.

Justitsminister Nick Hækkerup (S):

- Ytringsfrihed og forsamlingsfrihed er fundamentale rettigheder og værdier i vores danske demokrati. Myndighedernes vigtigste opgave er at værne om borgernes rettigheder. Derfor er det selvfølgelig helt uacceptabelt, at ytringsfriheden og forsamlingsfriheden er blevet trådt under fode.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S):

- Retten til at demonstrere fredeligt og ytre sig frit er helt afgørende værdier i et demokratisk retssamfund, og de rettigheder gælder selvsagt også i forbindelse med udenlandske officielle besøg.

- Det hverken kan eller må der være den mindste tvivl om, og det skal også være i den ånd, Udenrigsministeriet planlægger og afvikler udenlandske officielle besøg.

Kilder: Twitter, Justitsministeriet, TV 2

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.