Indsattes opkald til advokater er blevet optaget i strid med regler

Indsatte kan tale i telefon med deres advokat, uden at det optages. Men det er sket i flere tilfælde.

Artiklens øverste billede
Vestre Fængsel set fra oven. Arkivfoto: Kenneth Meyer

En række telefonsamtaler mellem indsatte i fængsler og deres advokater er blevet optaget.

Det er sket, selv om indsatte har ret til at tale i telefon med deres advokater, uden at samtalen aflyttes eller optages.

Således har Kriminalforsorgen fundet 16 tilfælde, hvor der ”med en høj grad af sandsynlighed” vurderes at være sket optagelse af samtaler mellem en indsat og dennes advokat, selv om det er i strid med reglerne.

Det oplyser Kriminalforsorgen fredag i en pressemeddelelse. Her står også, at der er yderligere 15 tilfælde, hvor det med ”en vis grad af sandsynlighed” vurderes, at samtalerne er blevet optaget.

De pågældende advokater har fået en orientering af Kriminalforsorgen, lyder det i meddelelsen. Direktoratet for Kriminalforsorgen har på baggrund af sagen skærpet proceduren for at oprette opkaldsmodtagere.

Det skal sikre, at reglerne fremover overholdes.

- Det er stærkt beklageligt, at der er sket optagelse af telefonsamtaler, som ikke skulle have været optaget, siger direktør i kriminalforsorgen Ina Eliasen i meddelelsen.

- Vi tager sagen meget alvorligt, og vi har i første omgang sørget for, at alle samtaler med forsvarsadvokater fremover føres via de særlige advokattelefoner, hvor der ikke sker optagelse af samtaler, lyder det videre.

Desuden vil Kriminalforsorgen udsende nye retningslinjer for telefonsamtaler mellem indsatte og myndigheder eller advokater og i øvrigt undersøge sagen grundigt, udtaler hun.

Indsatte i lukkede fængsler kan ringe til op til ti forhåndsgodkendte personer, hvis det er praktisk muligt. De kan derimod ikke modtage opkald udefra - heller ikke fra de godkendte.

Samtalerne optages, gemmes i et halvt år og kan aflyttes uden retskendelse. Kriminalforsorgen har løbende stikprøvekontrol af samtaler.

Ifølge Kriminalforsorgen bunder fejlen med optagelserne i, at advokaterne er oprettet som én af de ti forhåndsgodkendte personer.

Finder Kriminalforsorgen optagelser mellem indsatte og advokater eller andre, der ikke må blive optaget, vil de blive slettet.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.