JP/Politikens Hus har indgået forlig med PET om Scharf-bog

Juridisk opgør om bogen "Syv år for PET" er bragt til ende med et forlig. PET opgiver krav om erstatning.

Artiklens øverste billede
Chefredaktør Christian Jensen er tidligere blevet idømt en bøde på 100.000 kroner for at trodse et forbud mod at offentliggøre bogen "Syv år for PET" med den tidligere PET-chef Jakob Scharf. Han oplyser til sin avis, at han ikke har indsigt i, hvad der ligger bag de forhandlinger, som nu har ført til et forlig. Arkivfoto: Dall Jakob/Ritzau Scanpix

Mediekoncernen JP/Politikens Hus anerkender, at dagbladet Politiken har bragt fortrolige oplysninger om PET’s arbejdsmetoder.

Det fremgår af et forlig mellem JP/Politikens Hus og Politiets Efterretningstjeneste PET. Teksten i forliget er blevet offentliggjort fredag.

Dermed afsluttes et langvarigt juridisk opgør, som blev indledt, da Politiken besluttede at bringe hele teksten i bogen ”Syv år for PET”. Heri udtaler Jakob Scharf, som i en årrække var chef for efterretningstjenesten, sig blandt andet om en række terrorsager.

Bogen blev udgivet i 2016, men PET gik til retten og fik en dommer til at nedlægge et forbud mod den.

Alligevel besluttede Politiken at udgive bogen som et særtillæg til avisen 9. oktober, og derefter besluttede PET at frafalde forbuddet.

Der kom dog et efterspil i form af en privat straffesag. Østre Landsret straffede koncernen med en bøde på 250.000 kroner, mens chefredaktør Christian Jensen blev idømt en bøde på 100.000 kroner for at have ignoreret rettens afgørelse om et forbud.

Siden har et andet juridisk opgør luret. Nemlig om PET’s krav om erstatning. Med forliget er denne proces imidlertid slut.

Forligets tekst er offentliggjort fredag på PET’s hjemmeside.

Her står, at ”JP/Politikens Hus A/S er dømt for, at Politiken har offentliggjort bogen i strid med fogedforbuddet. JP/Politikens Hus A/S anerkender, at Politiken har trykt fortrolige oplysninger om Politiets Efterretningstjenestes arbejdsmetoder, som Jakob Scharf efterfølgende er blevet dømt for uberettiget at have videregivet.”

I forliget står også, at man ikke forholder sig til den juridiske vurdering af, om det var berettiget eller uberettiget af Politiken at videregive oplysningerne.

I øvrigt var Jakob Scharf selv gennem en langvarig straffesag for at bryde sin tavshedspligt. Den endte med, at han blev frifundet i stort omfang. Kun i et enkelt mindre forhold ud af i alt 24 påståede lovovertrædelser blev han dømt.

Politikens netavis oplyser fredag, at chefredaktøren ikke har indsigt i, hvad der ligger bag de forhandlinger, som har ført frem til forliget.

Her kan man også læse, at Christian Jensen ikke ærgrer sig over, at der ikke bliver ført en sag i retten.

- Det afgørende er, at de principper, som jeg står op for, som handler om pressefrihed og om retten til at viderebringe de her oplysninger, og at det var berettiget, står fuldstændig uantastet tilbage, udtaler han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.