Corona har medført fald i udbredelse af hash og andre stoffer

Hashbrug er faldet fra 2017 til 2021. Nedlukninger kan formentlig forklare noget af faldet, mener styrelse.

Artiklens øverste billede
Hashbod i Pusher Street. Arkivfoto: Stine Tidsvilde

Udbredelsen af hash og andre illegale stoffer blandt voksne under 45 år er faldet fra 2017 til 2021.

Det viser Sundhedsstyrelsens delrapport over narkotikasituationen i Danmark.

Noget af faldet kan dog formentlig forklares af, at undersøgelsen er gennemført under coronapandemien, skriver styrelsen. Her var nattelivet eksempelvis nedlukket.

Det er særligt hos unge under 25 år, hvor der ses et fald. I 2017 angav 21,2 procent af aldersgruppen at have brugt hash det seneste år. I 2021 er det 15,5 procent.

Samme tendens ses ved brug af hash nogensinde. I 2017 havde 42,8 procent af unge mellem 16 og 18 år på et tidspunkt røget eller indtaget hash, hvilket i 2021 er faldet til 32,5 procent.

- Det er meget positivt, at andelen af unge, der ryger hash og bruger andre illegale stoffer, er faldet, fordi vi i forvejen har en alt for stor udbredelse af både eksperimenterende og regelmæssig brug af stofferne, siger Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, i en pressemeddelelse:

- Faldet skyldes dog nok først og fremmest restriktionerne under pandemien. Vi håber, at de ”bedre” stofvaner under pandemien fortsætter, fordi vi jo ved, at stofferne risikerer at påvirke de unge negativt både personligt og socialt og kan have fatale følger.

Ved andre illegale stoffer som eksempelvis kokain, amfetamin og ecstasy er forbruget også faldet i den unge aldersgruppe. 4,8 procent har taget andre illegale stoffer inden for det seneste år i 2021. Det tal var 7,5 procent i 2017.

På trods af, at udbredelsen af stoffer er faldet fra 2017 til 2021, er udviklingen dog overordnet stabil, hvis der tages udgangspunkt i årtusindskiftet.

Sundhedsstyrelsen skriver i rapporten, at ”dét at prøve stoffer er typisk et ungdomsfænomen, og de fleste fortsætter ikke brugen ud over ungdomsårene”.

- Ud fra de nye resultater kan vi konstatere, at det at bruge stoffer også i høj grad er et socialt fænomen og knyttet til fest- og nattelivet, siger Kari Grasaasen.

Debutalderen for brug af hash er for størstedelens vedkommende, inden de er fyldt 20 år.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.