Dømt for at planlægge skoleskyderier anker til landsretten

27-årig mand har anket dom i den usædvanlige sag om planlægning af et eller flere skoleskyderier.

Artiklens øverste billede
Århus Statsgymnasium var blandt de skoler, den dømte så på. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald

En mand, der i begyndelsen af februar blev dømt for planlægning af skoleskyderier og for at ville begå drab, har besluttet at anke dommen til Vestre Landsret.

Det oplyser Statsadvokaten i Viborg i et opslag på Twitter.

3. februar fandt Retten i Aalborg den 27-årige mand fra Hobro skyldig i forsøg på manddrab og våbenbesiddelse. Han erhvervede to skydevåben og gik til skydetræning.

Han havde lagt planer om et eller flere masseskyderier mod skoler i Østjylland, fastslog et enigt nævningeting.

I byretten blev den 27-årige dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Han forklarede, at han var fascineret af skoleskyderier, og at han foretog intens research på emnet fra 2015 til 2018.

- Mit mål her i livet er at slå så mange mennesker ihjel, skrev han i et 178 sider langt manifest, som blev fundet på hans computer.

Han var på rekognosceringsture til Aarhus, hvor han gik rundt i gangene på Århus Statsgymnasium, Aarhus Universitet, Sosu Østjylland samt på en folkeskole.

Men der var ingen som helst realiteter i det, forklarede den spinkle nordjyde med det lange, mørke hår.

- Det var bare sygelige fantasier, som jeg fik rystet mig fri for af egen styrke, forklarede han i retten.

Manden forsikrede også, at alle tanker om skoleangreb i 2018 blev lagt på hylden. Men retten slog fast, at det alene var praktiske forhold, som gjorde, at planen blev udskudt. Planlægningen af et eller flere skyderier fortsatte helt frem til december 2020, lød konklusionen.

På baggrund af en mentalundersøgelse vurderede Retslægerådet, at den tiltalte er sindssyg eller på anden måde psykisk afvigende.

I retten forklarede faren, at familien forsøgte at få behandling til sønnen, som angiveligt lider af angst.

- Vi har kørt land og rige rundt for at få hjælp til den dreng. Det er simpelthen for ringe, at han skal sidde i den situation, sagde faren.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.