Tiltalt for korruption i politiet arbejdede døgnet rundt

Tidligere kollega til Bettina Jensen i Rigspolitiet hjalp hende med at formulere redegørelse.

En daværende afdelingschef i Rigspolitiet arbejdede stort set alle døgnets timer med at opfylde krav om besparelser og effektivisering.

Det forklarer Bettina Jensens nære kollega som vidne fredag i Københavns Byret, hvor straffesagen mod Bettina Jensen og hendes veninde fortsætter.

Anklagemyndigheden påstår, at Bettina Jensen lod sig bestikke, da hun modtog næsten 800.000 kroner af veninden, der drev et konsulentfirma. Veninden er samtidig tiltalt for at have ydet bestikkelse for lidt over 300.000 kroner. Begge nægter sig skyldige.

Det er Troels Jensen, der er indkaldt som vidne. Han var også afdelingschef i Rigspolitiet, da en rapport fra McKinsey i 2011 satte politiet under pres for at finde måder af spare penge på.

Han fortæller, at Bettina Jensen arbejdede meget.

- Stort set hele sin vågne tid. Vi skrev med hinanden om aftenen og også i weekenderne. Det var hektisk i de år, siger Troels Jensen.

Spørgsmålet om arbejdstid optager senioranklager Søren Harbo. Årsagen er, at Bettina Jensen om de næsten 800.000 kroner har forklaret, at det skyldtes, at hun arbejdede for veninden i godt tre et halvt år.

Disse ydelser ville rundt regnet løbe op i 800 arbejdstimer.

I 2016 begyndte dagbladet BT at bringe en lang række artikler om vennetjenester og korruption i Rigspolitiet.

- Jeg tænkte, det var da en irriterende sag, en irriterende journalist faktisk, siger Troels Jensen.

Under afhøringen er der jævnligt smil og nik mellem den tiltalte og vidnet.

Troels Jensen hjalp Bettina Jensen med at skrive en redegørelse om hendes arbejde. Den skulle skrives i bureaukratsprog.

- Hun havde svært med det formuleringsmæssige. Jeg tilbød at hjælpe med at skrive. Det brugte vi en uges tid på, forklarer vidnet.

Redegørelsen fortalte intet om Bettina Jensens indtægt på de knap 800.000 kroner fra veninden, som samtidig fik betydelige konsulentopgaver for Rigspolitiet - efter Bettina Jensens anvisning.

Veninden fakturerede Rigspolitiet for i alt 10,5 millioner kroner, har BT tidligere oplyst.

Relationen kendte Troels Jensen ikke til, da han hjalp med at skrive redegørelsen, oplyser han.

- Det ville have været naturligt at få med, siger han.

Bettina Jensen tjente ifølge fakturaer blandt andet penge på en ydelse om netop sprog. Om at skrive klart, kort og tydeligt. At hun modtog betaling for sin viden om at kunne formulere sig, bliver han derfor også spurgt om.

- Det ville komme bag på mig, fordi det ikke var hendes spidskompetence. Det ville undre mig, at hun skulle have tjent penge på det, siger Troels Jensen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.