Topchef i Atea får oprejsning og frifindes efter flere år i straffesag

I alt 80 gange har den tidligere koncerndirektør deltaget i retsmøder, før han torsdag opnåede frifindelse.

Den forhenværende koncerndirektør i it-selskabet Atea Peter Trans er torsdag af Østre Landsret blevet frifundet i en straffesag.

Det oplyser hans forsvarer, advokat Kåre Pihlmann.

Afgørelsen betyder oprejsning for Peter Trans, der tilbage i 2015 blev anholdt af politiet og sigtet i en stor sag om bestikkelse af offentligt ansatte.

Siden svandt sagen mod Peter Trans ind. Østre Landsret dømte ham i 2019 for medvirken til mandatsvig i forbindelse med en rejse til Dubai for to ledere i Region Sjælland, som dengang var kunde hos Atea.

Straffen blev betinget fængsel i tre måneder. Beløbet var 165.000 kroner.

Imidlertid begik landsretten en fejl. Dommerne besluttede at dømme for mandatsvig, selv om tiltalen drejede sig om underslæb, og selv om den tiltalte og hans forsvarer ikke kom til orde om det juridiske gearskift.

I 2020 besluttede Højesteret at sende sagen retur til landsretten på grund af fejlen. Og resultatet er altså blevet en frifindelse.

Måske kommer der en reaktion i form af et krav om erstatning.

- Vi vil overveje, om det giver anledning til et efterspil. Min klient har måttet tilbringe godt 80 dage i retten, så det har fyldt rigtigt meget, siger advokat Kåre Pihlmann.

Processen begyndte med en behandling ved Retten i Glostrup. Derefter kom en anke til Østre Landsret. Så kom Højesteret på banen, og torsdag kom så turen til landsrettens endelige resultat.

I øvrigt har landsretten torsdag også frifundet en tidligere ansat i Region Sjælland for mandatsvig. For hans vedkommende står der dog 40 dages betinget fængsel på bundlinjen. Det skyldes, at han deltog i to middage og dermed lod sig bestikke.

Hans forsvarer er advokat Naja Wærness Larsen. Hun deltog i initiativet med at gå til Højesteret med spørgsmålet om landsrettens fejl.

- Vi er glade for, at landsretten ikke har været tilbageholdende med at omgøre sig selv, siger hun om torsdagens frifindelse for mandatsvig.

Hendes klient står i en noget speciel situation. Han har nemlig afviklet næsten samtlige de 100 timers samfundstjeneste, som han oprindeligt af landsretten blev idømt, oplyser Naja Wærness Larsen.

Imidlertid har landsretten torsdag slået en streg over denne sanktion. Nu er det blevet en rent betinget dom.

I affæren blev Atea i øvrigt idømt en bøde på ti millioner kroner. En række offentligt ansatte fik dyre middage og kom med på luksusrejser til Dubai, viste det sig. En chef i Region Sjælland fik ubetinget fængsel i to år.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.