Overblik: Det ved vi i sagen om forsvundet 22-årig

Mia Skadhauge Stevn forsvandt efter en bytur i Aalborg. To personer er sigtet for drab. Få overblikket over sagen her.

Artiklens øverste billede
Politiet har arbejdet på en adresse i Flauenskjold i Nordjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Søndag morgen er seneste gang, at Mia Skadhauge Stevn har givet livstegn fra sig. Siden da har den 22-årige kvinde været forsvundet, mens politiet knokler for at finde hende.

Men hvad er status i sagen? Her giver Jyllands-Posten et overblik over, hvad vi indtil videre ved i sagen.

Natten til søndag var Mia Skadhauge Stevn i byen i Aalborg, og videoovervågning fra området viser hende stige ind i en mørk personbil kl. 06.09 søndag morgen ved en Netto-butik i nummer 99 på Vesterbro.

Mandag formiddag efterlyste Nordjyllands Politi den 22-årige kvinde med billeder i offentligheden. Samme dag efterlyste politiet personbilen og bad befolkningen om hjælp til at identificere bilen.

Tirsdag efterlyste politiet nok en gang vidner med tip om sagen, og det opfordrede til at tjekke og gemme video og billeder, der er taget fra søndag kl. 03 til 10.

Onsdag meldte Nordjyllands Politi, at det ikke var nødvendigt med flere tip om den mørke personbil efter over 400 henvendelser i sagen. Kl 11.20 anholdes to 36-årige mænd, som sigtes for drab i sagen. Efterforskningsleder ved Nordjyllands Politi Frank Olsen har til Ekstra Bladet forklaret, at de to personer i forvejen er kendt af politiet for »småting«. Ifølge politiet tyder ikke noget på, at Mia Skadhauge har kendt de to personer.

Politiet arbejdede på to adresser i hhv. Østervrå og Flauenskjold nord for Aalborg. Politiet oplyste her, at man havde fundet en bil, som man formodede var identisk med den mørke personbil, som man på videoovervågningen kunne se Mia Skadhauge Stevn stige ind i. Onsdag aften blev en bil kørt væk fra en af adresserne.

Politiet har oplyst, at det kommer til at arbejde på de to adresser, at »i lang tid fremover«. Senere oplyste det, at det endvidere arbejdede på en tredje adresse i et sommerhusområde, som den ene mand har tilknytning til.

Torsdag bekræftede Nordjyllands Politi overfor B.T., at politiets teknikere er sendt ud til Reno Nord, en affaldsstation i det østlige Aalborg for at foretage yderligere undersøgelser. Samme medie skrev torsdag formiddag, at politiet er til stede i skoven Hammer Bakker og Dronninglund Storskov. Begge skove ligger mellem Aalborg og Østervrå/Flauenskjold.

Torsdag fremstilles de to 36-årige mænd i grundlovsforhør i Retten i Aalborg kl. 11. Jyllands-Posten er til stede ved grundlovsforhøret.

Politiet har arbejdet på en adresse i Flauenskjold i Nordjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hvad ved vi endnu ikke?

Først og fremmest er Mia Skadhauge Stevn endnu ikke fundet. Dernæst mangler vi svar på, om hun er død eller i live.

Vi kender fortsat ikke til yderligere detaljer i sigtelsen, og hvad de to mænd mener om denne. Vi ved heller ikke, hvad et evt. motiv skulle være. Vi mangler endnu svar på, hvordan de to mænd kender hinanden.

Vi ved heller ikke, hvorfor Mia Skadhauge Stevn er steget ind i bilen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.