Forsvarer: Udvisning af dømte iranere er formålsløs

Anklager kræver udvisning for altid til tre ASMLA-medlemmer. Ifølge forsvarere giver udvisning ikke mening.

Artiklens øverste billede
Forsvarer Gert Dyrn ved Retten i Roskildes specialbyggede retssal i Herfølge. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Anklagemyndigheden kræver 12 års fængsel og udvisning for altid til tre ledende ASMLA-medlemmer, der er kendt skyldige i spionage og terrorstøtte ved Retten i Roskilde.

Men en udvisning vil være helt formålsløs, da de tre mænd reelt aldrig vil blive udvist til Iran - det vil være den sikre død. Det påpeger sagens tre forsvarere i retten tirsdag.

Efter retsmødet i fredags kom det frem, at de tre mænd forventer at blive tortureret og henrettet øjeblikkeligt, hvis de kommer til Iran.

Forsvarer Gert Dyrn sætter spørgsmålstegn ved formålet bag en udvisning.

- De vil få tålt ophold, og når man har været på tålt ophold længe, får man en opholdstilladelse, fordi en udsendelse er udsigtsløs.

- Så i realiteten er en udvisning formålsløs, siger han.

De to andre forsvarere, Karoline Normann og Thomas Fogt, tilslutter sig i deres procedure.

- Denne her sag kan bruges af Irans myndigheder, som uden videre vil kunne afsige en dødsdom ud fra dommen her, siger Thomas Fogt.

Bevægelsen ASMLA repræsenterer et arabisk mindretal i Iran og stammer fra regionen Khusistan omkring byen Ahvaz. De kæmper for selvstændighed og imod Irans diktatur. Af det iranske regime anses de som terrorister.

De tre mænd er blevet kendt skyldige i at have sat en saudiarabisk efterretningstjeneste i stand til at virke i Danmark. Ifølge skyldkendelsen har de indsamlet oplysninger om personer og iranske militære anliggender.

Gert Dyrn mener, at retten i strafudmålingen skal lægge vægt på, hvad deres formål var.

- Man kæmper i princippet for nogle værdier, vi selv sætter højt. De kæmper for demokrati, siger han.

To af de tiltalte, der er henholdsvis 42 og 51 år, er iranske statsborgere, mens den 40-årige både har dansk og iransk statsborgerskab.

Ifølge forsvarer Karoline Normann anerkendes dobbelt statsborgerskab ikke i Iran.

Det danske statsborgerskab fik han i 2016. Så for at idømme ham udvisning, vil det kræve, at man fratager ham indfødsretten.

- Man må ikke gøre nogen statsløse – men det er de facto det, han bliver, hvis man fratager ham sit danske statsborgerskab, siger Karoline Normann.

Hun peger på, at hendes klient har gjort alt, hvad han kunne for at integrere sig.

- Hans sprogkundskaber er bedre end de flestes, han er enormt interesseret i demokrati og i Danmark. Alt det, man efterspørger, har han gjort så godt som overhovedet muligt, siger Karoline Normann.

De tre forsvarere er ikke ude efter den samme strafudmåling til alle tre mænd, da deres roller har været forskellige.

Men alle tre går efter en langt lavere straf end de 12 år som anklagemyndigheden kræver. De mener, at straffe på mellem fire og otte års fængsel er passende.

De tre mænd har været i Danmark i mere end 15 år siden de kom hertil som kvoteflygtninge. De er alle gift og har børn i Danmark.

Dommen afsiges 2. marts.

/ritzau/

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.