Formodet pirat accepterer at blive bag tremmer

Den etbenede nigerianer, som er hentet til Danmark og sigtet for drabsforsøg, forbliver varetægtsfængslet i yderligere fire uger.

Artiklens øverste billede
Fregatten Esbern Snare fortsætter sin piratmission i Guineabugten med ny besætning. Den 24. november sidste år kom det til ildkamp. Arkivfoto: Anders Fridberg/Forsvaret

En formodet pirat fra Nigeria, der er sigtet for forsøg på manddrab på danske soldater i Guineabugten, har frivilligt ladet sig varetægtsfængsle i yderligere fire uger i Danmark, mens efterforskningen af sagen fortsætter.

Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Birgitte Skjødt.

Hun havde egentlig forsøgt at få landsretten til at ophæve varetægtsfængslingen, men det blev afvist.

»På den baggrund havde jeg ikke nogen forventninger om, at byretten kunne finde på at løslade min klient i dag, så vi havde meddelte retten og anklagemyndigheden, at vi accepterede en yderligere frihedsberøvelse i fire uger,« siger hun.

Den 39-årige nigerianer nægter sig fortsat skyldig i sigtelsen om drabsforsøg. Han afviser også, at han var pirat.

Manden var med om bord på den lille motorbåd, som i november sidste år kom i ildkamp med danske frømandssoldater fra fregatten Esbern Snare i internationalt farvand ud for Nigeria i Guineabugten.

Fire formodede pirater blev dræbt, en femte faldt formentlig over bord og forsvandt, og fire andre blev taget til fange og frihedsberøvet om bord på den danske fregat.

Den 39-årige mand – der er beskyttet af navneforbud - kom så alvorligt til skade under episoden, da hans ben angiveligt ramte motorbådens ene skrue, at han fik amputeret benet over knæet.

Han blev fløjet til Danmark i begyndelsen af januar og varetægtsfængslet frem til 1. februar efter et mere end tre timer langt grundlovsforhør.

Forinden havde justitsminister Nick Hækkerup besluttet at give tiltalefrafald til de tre øvrige mænd, der havde været tilbageholdt på Esbern Snare.

De blev løsladt til havs i en lille gummibåd med brændstof og forsyninger nok til at nå den nigerianske kyst, mens den 39-årige blev sat på et fly mod Danmark.

Ved grundlovsforhøret 7. januar kom det frem, at der ikke blev taget krudtslamsprøver på den 39-årige, da han - hårdt såret - blev bragt om bord på den danske fregat. Det skete først flere dage senere, og resultatet var negativt.

Der blev ellers fundet krudtslam på alle de øvrige tilbageholdte i sagen, som nu er løsladt.

Ifølge Birgitte Skjødt er der ingen tekniske beviser for, at hendes klient affyrede et våben under skudvekslingen med de danske frømænd – hvilket den sigtede også selv nægter.

»Jeg finder ikke, at der er nogen tekniske beviser, som gør nogen forskel for min klients sag. Der er ikke noget, der understøtter sigtelsen,« siger Birgitte Skjødt.

Anklagemyndigheden har tidligere afvist at udtale sig om sagen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.