24-årig kendt skyldig i trafikdrab og i at flygte fra stedet

Københavns Byret har fundet en 24-årig mand skyldig i at have kørt en 19-årig kvinde ihjel sidste sommer.

En 24-årig mand er tirsdag eftermiddag i Københavns Byret blevet kendt skyldig i uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Den 24. juni sidste år kørte han 19-årige Emilie Hansen ihjel på Amager.

Retten har fundet det bevist, at den 24-årige, der var bilens fører, kørte ind i den unge kvinde, hvorefter han flygtede fra ulykkesstedet og dermed ikke kom en nødstedt til undsætning.

Det var natten efter sankthansaften, at 19-årige Emilie Hansen kom cyklende i krydset Englandsvej/Sundholmsvej på Amager, da den 24-årige kørte over for rødt og ramte hende.

Forud for påkørslen havde den unge mand, som ikke havde gyldigt kørekort, kørt 93 kilometer i timen i en byzone. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvor hurtigt han kørte, da Emilie Hansen blev påkørt.

Den 24-årige mand, som flere gange er blevet dømt for overtrædelse af færdselsloven, sidder tirsdag tilsyneladende upåvirket ved siden af sin forsvarer Mette Maria Lorentzen.

I retssal 1 i Københavns Byret er familie og venner til den tiltalte mødt op. Det samme er pårørende til Emilie Hansen.

Anklager Emilie Jønsson går efter fire års fængsel til den 24-årige mand, mens mandens forsvarer mener, at straffen bør lyde på to et halvt år.

Den 24-årige fører er blevet frifundet for brugstyveri. Han var tiltalt for at have stjålet en af de medtiltaltes bil og kørt den uden hans accept - selv om bilens ejer kørte med.

En 18-årig kvinde og to mænd på 24 år og 25 år er også alle blevet kendt skyldige i at have flygtet fra ulykkesstedet. De var med i bilen.

Kvinden nægter sig skyldig i anklagerne mod hende, mens de to andre passagerer erkender sig delvist skyldige. De har tilstået at have overtrådt færdselsloven, men ikke straffeloven.

Anklageren mener, at de hver skal idømmes ubetinget fængsel i fem måneder.

Den 18-årige kvinde skal mentalundersøges, og hendes straf kan ikke udmåles, før undersøgelsen er færdig. Derfor kører strafudmålingen mod hende særskilt.

Der falder dom i sagen fredag klokken 12.30.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.