Frømandskorpsets chef renset for mistanke om tjenestemisbrug

Der skete ikke ulovligheder ved køb af motorer til Frømandskorpsets både, afgør efterforskning efter to år.

En mørk sky, der i årevis har hængt over toppen af Frømandskorpset, ser ud til at være drevet væk.

I årevis er korpsets chef, kommandørkaptajn Jens Birkebæk Bach, og andre ansatte blevet efterforsket for tjenestemisbrug i forbindelse med indkøb af motorer til frømændenes både.

Men nu er der tilsyneladende sat punktum for sagen.

Auditørkorpset, der er Danmarks anklagemyndighed for militære anliggender, har givet Forsvaret besked om, at efterforskningen er afsluttet.

Samtidig lyder det, at der ikke er fundet grund til at antage, at der har været urent trav i forbindelse med købene. Derfor er der ikke blevet rejst sigtelser i sagen.

Det meddeler Forsvaret på sin hjemmeside fredag.

Anklagemyndigheden fik sagen over på sit bord i november 2019. Siden er der blevet gravet i, om der havde været mulige strafbare forhold i forbindelse med indkøb af bådmotorer.

Samtidig foregik der en efterforskning om muligt embedsmisbrug i forbindelse med modtagelse af gaver, vennetjenester og arrangementer på en marinestation, hvor Frømandskorpset holder til.

I sidstnævnte sag blev Jens Birkebæk Bach også renset. Det skete i februar sidste år.

- Jeg er glad for, at vi endelig har fået klarhed over, at der ikke er foregået noget strafbart i forbindelse med indkøb af bådmotorer til Frømandskorpset, udtaler generalmajor Peter Boysen, chef for Specialoperationskommandoen.

- Det har været to lange år, hvor undersøgelse og efterforskning har pågået, men det er vigtigt, at man kan have tillid til, at det foregår ordentligt, når Forsvaret forvalter skatteydernes penge. Det er nu slået fast i denne sag, siger han videre i en pressemeddelelse.

Jens Birkebæk Bach siger fredag, at han vil fortsætte i spidsen for Frømandskorpset.

- Jeg har noteret mig auditørens konklusioner, og så vil jeg i øvrigt fortsætte mit arbejde til gavn for Forsvaret, lige som jeg har gjort, mens efterforskningen har stået på, lyder det i et skriftligt citat fra ham.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.