Videodagbøger kredser om masseskyderier selv om plan var droppet

27-årig siger, at plan om masseskyderier var droppet, men videodagbøger viser en fortsat fascination af emnet.

Artiklens øverste billede
Lægerne har konkluderet, at den tiltalte er sindssyg og ikke egnet til almindelig fængselsstraf. Anklagemyndigheden går efter at få ham dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, hvis han findes skyldig. Arkivfoto: Thomas Borberg/Ritzau Scanpix

Planen om masseskyderier på to til tre skoler blev droppet i august 2018, har en 27-årig mand tiltalt for planlægning af skyderierne fortalt.

Motivationen til at udføre angrebene var der ikke, og det hele var et fantasifoster, har han forklaret i Retten i Aalborg.

Men tirsdag formiddag har tre dommere og seks nævninger set en håndfuld klip fra videodagbøger, som blev optaget af den tiltalte i 2019 og 2020.

På et tidspunkt hvor planen om at realisere masseskyderierne ifølge den tiltalte for længst var droppet.

Videodagbøgerne giver indtryk af, at det fortsat er et emne, der optager den tiltalte.

Videoerne er optaget om natten, så man kan ikke se noget, men kun høre den tiltaltes stemme.

- Bare se dem dø og høre sirenerne hyle for mig gennem hele byen. Det kan jeg forestille mig er euforisk og skræmmende. Så jeg håber jeg kan finde modet til at dø og blive skudt af politiet eller mig selv, lyder det.

- Her på det sidste har jeg tænkt på bare at lade mine våben, putte dem i tasken. Gå ned i skoven eller supermarkedet og bare pløkke folk, lyder det i et andet klip.

Specialanklager Kim Kristensen spørger den tiltalte, om det ikke minder meget om de planer, som den tiltalte siger, at han på daværende tidspunkt havde droppet?

Men det mener den 27-årige ikke.

- Det er bare snak, snak, snak og ikke en konkret plan, siger han.

Den tiltalte siger, at videoerne er udtryk for, at planen om masseskyderier er ”under udfasning”, og at det nu mere handler om, hvordan han kan tage livet af sig selv.

Spørgsmålet om, hvorvidt den tiltalte har droppet planen, er ret afgørende, når retten skal behandle sagen.

Den 27-årige mener, at det skete allerede i august 2018, mens anklagemyndigheden gør gældende, at den tiltalte ufortrødent arbejdede videre på at gøre planen til virkelighed.

Ifølge anklageskriftet bestilte den tiltalte en automatriffel af mærket AR-15 så sent som i december 2020. Tre dage senere blev han anholdt.

Det var efter politiets opfattelse med til at forhindre, at et forestående angreb blev gennemført.

Lægerne har konkluderet, at den tiltalte er sindssyg og ikke egnet til almindelig fængselsstraf.

Anklagemyndigheden går efter at få ham dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling, hvis han findes skyldig.

Der forventes dom i sagen 3. februar.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.