Gymnasium og universitet indgik i overvejelser om masseskyderi

Aarhus Universitet og Århus Statsgymnasium var også i kikkerten hos 27-årig under planlægning af angreb.

Artiklens øverste billede
Manden besøgte bl.a. også Aarhus Universitet. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Flere skoler og uddannelsesinstitutioner indgik i overvejelserne hos en 27-årig mand fra Hobro, der er tiltalt for planlægning af masseskyderier.

Manden forklarer tirsdag i Retten i Aalborg, at han tog på to rekognosceringsture i Aarhus i april og maj 2018.

Han besøgte Århus Statsgymnasium, en unavngiven folkeskole og en sosu-uddannelse.

- Jeg ville se, hvordan det føles at være i det, siger den tiltalte. Han siger, at han ikke havde våben med på turen.

- Det var rekognoscering. Det var unødvendigt at have våben med, siger den spinkle nordjyde med det lange, tjavsede hår i retten.

Han kan ikke huske navnet på den folkeskole, han besøgte.

Mandag kom det frem, at han havde indhentet oplysninger om elevtal, ringetider og skemaer for Tilst Skole ved Aarhus, Mariagerfjord Idrætsskole og Borremose Efterskole i Himmerland.

Specialanklager Kim Kristensen vil vide, hvorfor han havde udvalgt Århus Statsgymnasium.

- Først og fremmest fordi det skulle være et godt stykke væk. Jeg er ikke kendt i Aarhus, og derfor var fantasien, at det skulle foregå i Aarhus, svarer han.

Måneden senere besøgte han også Aarhus Universitet. Han kan ikke huske, hvilken afdeling han opsøgte.

I sit manifest beskriver han, at han under besøget så kvinder i ”stramtsiddende bukser”, og det vakte en følelse af had i ham.

Den 27-årige forklarer i retten, at rekognosceringsturene gjorde ham usikker på sit forehavende.

Det var et ”virkelighedschok”, siger han om de to rekognosceringsture.

- Lige pludselig kommer jeg ud til en skole, støder på studerende og ser ansigter. Det føles ubehageligt, siger han.

Den tiltalte beskriver også et tilfældigt møde med en pige på 10-12 år på den folkeskole, han besøgte.

Alle indtrykkene er ifølge den tiltalte medvirkende til, at han ikke gjorde alvor af planen om masseskyderier, som efter planen skulle finde sted i august samme år.

Planen var, at det skulle ske i perioden fra 20. til 24. august. Målet var at angribe to til tre skoler, siger den tiltalte, som ville slutte af med at tage sit eget liv.

Læger har konkluderet, at den tiltalte er sindssyg og derfor ikke kan idømmes almindelig fængselsstraf, hvis han findes skyldig.

I stedet vil anklagemyndigheden have ham idømt en anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.