Anklage: Unge mænd skød mod tilfældige med hardball-pistol

I maj sidste år blev ti personer beskudt med en hardball-pistol fra en bil. Nu skal tre unge mænd for retten.

Artiklens øverste billede
Tre mænd står ved Retten i Helsingør tiltalt for grov vold og for at bringe andres liv og førlighed i fare. Ifølge anklagen beskød de i løbet af godt fem timer syv personer og to biler med en hardball-pistol. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

I løbet af godt fem timer en eftermiddag og aften i maj sidste år blev ni personer beskudt med en hardball-pistol fra en bil, der kørte rundt i Nordsjælland.

Torsdag sidder tre mænd i alderen 20 til 22 år på anklagebænken i Retten i Helsingør. Her står de alle tre tiltalt for syv tilfælde af grov vold og for i to tilfælde at have bragt andres liv eller førlighed i fare.

Den første episode fandt ifølge anklageskriftet sted den 13. maj omkring klokken 16.20 på Prøvestensvej i Helsingør. Her blev en personbil ramt af mindst et skud, så bagruden blev smadret.

Blot et par minutter senere blev der affyret tre skud mod en 15-årig dreng ved Vestervang Kirke på Gefionsvej.

Frem til klokken 21.44 blev der affyret et eller flere skud mod i alt syv personer, herunder en 72-årig mand, der beskar planter i sin forhave på Gurrevej.

Selv om en hardball-pistol ikke affyrer rigtige skud, men plastikkugler, fik flere af ofrene skader, da de blev ramt. Det drejede sig om skader på mave, arme og ben, lænd og baller.

Ifølge anklageskriftet affyrede de også to gange hardball-pistolen mod biler. Foruden den allerede nævnte gik det ud over en bil, der kom kørende ad Helsingørmotorvejen ved frakørslen til Kvistgård.

Foruden de ni episoder den 13. maj, er den 21-årig tiltalt for endnu en episode, hvor en mand blev beskudt med en hardball-pistol i Hvidovre den 10. maj.

Flere af de beskudte kunne beskrive den bil, der blev skudt fra, og efter en uge blev to af mændene anholdt og varetægtsfængslet.

Foruden fængselsstraf vil anklagemyndigheden tage kørekortet fra den 21-årige og konfiskere bilen, de kørte i.

Retten i Helsingør har afsat fem dage til at behandle sagen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.