Anklager kredser om religiøs gruppering i terrorsag

Organisationen Team Dawah, som PET beskriver som en islamistisk gruppering, spiller en rolle i terrorsag.

Artiklens øverste billede
En 23-årig terrortiltalts tilknytning til det ekstremistiske miljø i Danmark er torsdag i fokus i Københavns Byret. To 23-årige mænd og en 40-årig kvinde er tiltalt for forsøg på terror. Arkivfoto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

En 23-årig terrortiltalt havde på et tidspunkt omkring 2019 tilknytning til organisationen Team Dawah.

Torsdag er et hemmeligt vidne fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) indkaldt i sagen, hvor to 23-årige mænd og en 40-årig kvinde er tiltalt for forsøg på terror. Anklagemyndigheden mener, at de planlagde angreb enten et sted i Danmark eller i udlandet.

PET-vidnet er indkaldt til at give efterretningstjenestens vurdering af det muslimske netværk.

- PET vurderer, at det er en islamistisk organisation, lyder det fra vidnet, som besidder en ledende stilling hos PET i retssal 27 i Københavns Byret.

I en erklæring har PET beskrevet Team Dawah som et netværk, hvor flere medlemmer sympatiserer med ekstremistiske ideologier.

I PET-erklæringen, som blev læst op af anklager Anders Larsson, fremgår det også, at Team Dawah har forbindelser til tidligere ekstremistiske grupperinger som Kaldet til Islam og Millatu Ibrahim.

Det er grupperinger, som har været indblandet i militant islamisme. Flere syrienkrigere havde tilknytning til disse grupper.

Ifølge et andet vidne, som torsdag forklarede sig, er Team Dawah blot en muslimsk organisation, der kalder til islam og troen på Gud.

Vidnet forklarer, at en af de tiltalte i en periode deltog i Team Dawahs arrangementer, men han fik ikke opfattelsen af, at den tiltalte var radikaliseret.

- Jeg mener ikke, at han var yderliggående, siger det unge vidne, som selv er en del af Team Dawah.

Vidner - blandt andet den tiltaltes tidligere hustru - har tidligere forklaret, at den 23-årige tiltalte blev smidt ud organisationen.

Under en ransagning af en af de tiltalte mænds hjem fandt politiet en trykkoger, elpærer, en køkkenvægt beklædt med folie og en spand med søm og skruer, der tilsammen vejede cirka 1300 gram.

Alt dette skulle bruges til at fremstille det farlige sprængstof TATP og bomber med søm og skruer.

Ud over at være tiltalt for forsøg på terror og for at have finansieret en terrorvirksomhed, er den 40-årige kvinde anklaget for at have fremmet en terrorvirksomhed ved at have hjulpet flere personer, der var tilknyttet Islamisk Stat.

Der er afsat 20 dage til sagen. Dommen ventes i slutningen af januar 2022.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.