Kæreste til kvinde fundet død i bil er sigtet for drab

24-årig kvinde blev meldt savnet søndag nat. Mandag blev hun fundet død i bil i vandet ved Amager Strandpark.

Kæresten til en 24-årig kvinde, der mandag blev fundet død i en bil i vandet ved Amager Strandpark, er blevet sigtet for drab.

Det oplyser Københavns Politi til Ritzau og i en pressemeddelelse.

Den døde kvinde blev meldt savnet søndag nat. Mandag blev hendes lig fundet i bilen, der af ukendte årsager var endt i en lagune mellem Amager Strandvej og Amager Strandpark.

Den anholdte mand er 24 år. Der er mandag eftermiddag ingen oplysninger om et muligt motiv til drab.

Efterforskningen drejer sig fortsat om et ”mistænkeligt dødsfald” og er i fuld gang, fortæller Brian Belling, leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet ved Københavns Politi.

- Vi har anholdt afdødes kæreste i forbindelse med sagen og sigtet ham for drab. Men det er endnu for tidligt at gå i nærmere detaljer omkring sagens omstændigheder, da der er behov for yderligere efterforskning, udtaler han i pressemeddelelsen.

Københavns Politi oplyser mandag eftermiddag, at den anholdte først på dagen tirsdag vil blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

De pårørende til den 24-årige kvinde er underrettet.

Det er uvist, hvem der meldte kvinden savnet søndag nat.

Dog står det klart, at politi og beredskab mandag formiddag arbejdede med at undersøge bilen i lagunen og det omkringliggende vand.

Dykkere fik øje på kvinden i bilen og fik hende hevet op af vandet. Hendes liv stod dog ikke til at redde. Dødsårsagen ligger endnu ikke fast.

Det var melding om en bil i vandet, der fik beredskab og politi til at rykke ud til strandparken, hvor bilen lå i lagunen ud for jollerampen.

I løbet af formiddagen stod det klart, at kun én person var i bilen.

Politiet har ikke oplyst, hvor eller hvornår kæresten til kvinden er blevet anholdt.

I pressemeddelelsen lyder det klokken 12.15, at man ikke har flere oplysninger om sagen til offentligheden.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.