18-årig stak sin mor ihjel - anklager kræver udvisning

To afghanske mænd dræbte sidste år en 44-årig kvinde. Anklageren går efter lang fængselsstraf og udvisning.

Artiklens øverste billede
På Nørrebrogade i Randers blev den 44-årige kvinde 17. december sidste år dræbt af de to mænd. Kvinden blev fundet dræbt med 19 knivstik i hovedet, halsen og på kroppen. Arkivfoto: René Schütze/Ritzau Scanpix

- Når man aftaler med sin søn, at han tager ansvar for et drab, der er sket i forening, vidner det om en form for kynisme og forudgående planlægning.

Sådan lyder det fra anklager Philip Møller fredag under sin afsluttende procedure i en sag om et drab på en 44-årig afghansk kvinde, som kvindens mand og søn torsdag blev fundet skyldige i.

I retssal G ved Retten i Randers gør anklageren det klart, at han går efter udvisning til begge mænd - den 18-årige søn og den 60-årige mand. Derudover kræver han, at sønnen og manden straffes med fængsel i henholdsvis ni år og 13-14 år.

På Nørrebrogade i Randers blev den 44-årige kvinde 17. december sidste år dræbt af de to mænd. Kvinden blev fundet dræbt med 19 knivstik i hovedet, halsen og på kroppen.

Anklageren lægger vægt på, at der er tale om en række skærpende omstændigheder. Det gør sig især gældende for ægtemanden.

- Man ikke bare kaste til side, at en af dem, som begik drabet, var far, og man har et ansvar som far. Det skal have en betydning, når man fastsætter en straf, siger anklageren.

Den 60-årige far har tidligere forklaret, at han vil blive anholdt i Afghanistan, hvis han bliver udvist. Det skyldes, at han inden sin ankomst til Danmark havde en finger med i en stor korruptionssag i sit hjemland.

Han frygter derfor at blive sendt hjem.

Både faren og sønnen, der på gerningstidspunktet var 17 år, er født og opvokset i Afghanistan.

Anklagemyndigheden havde rejst tiltale for, at der var tale om et såkaldt æresdrab. Det skulle være motiveret af, at kvinden ikke var rettroende muslim. Og at den 44-årige kvinde i faren og sønnens øjne var en utro kvinde.

Det har retten ikke fundet bevist.

Den 18-årige søn har erkendt at have forvoldt kvindens død. Men han har i retten hævdet, at det skete i nødværge. Ifølge hans forklaring blev han først stukket af moren med en køkkenkniv, og derfor gik han selv til angreb.

Den forklaring har retten fundet utroværdig, da det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at den 18-årige påførte sig selv skader med en kniv, så det så ud som om, at han var blevet angrebet af moren.

Der falder dom i sagen i løbet af fredag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.