Fiskere håber på klarhed om kvoter efter historisk dom

Fredag afsiges der dom i sagen om otte fiskere, en advokat og en revisor tiltalt for snyd med fiskekvoter.

Artiklens øverste billede
Fiskekvoter kan frit handles, men der er regler for, hvor store andele en enkelt fisker må besidde. Nu skal Retten i Holstebro afgøre, om de regler blev brudt af en gruppe fiskere. Arkivfoto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Den hidtil største kriminalsag inden for dansk erhvervsfiskeri nærmer sig sin afslutning.

Fredag falder der dom i sagen om mulig snyd med fiskekvoter, der har verseret ved Retten i Holstebro siden 24. februar.

Omdrejningspunktet i sagen er en storfisker, der anklages for at have omgået loftet over fiskekvoter ved hjælp af stråmænd.

Syv andre fiskere, heriblandt fiskerens kone og papsøn, var direktører for en række selskaber.

Men det var kun på papiret, mener Bagmandspolitiet, der kræver ulovligt udbytte for over 200 millioner kroner konfiskeret.

Et tilsvarende beløb kræves i bøder til de tiltalte.

Storfiskeren og de øvrige tiltalte, herunder en revisor og en advokat, har til det sidste afvist alle anklager.

Forsvarsadvokat Olaf Koktvedgaard har skudt med skarpt efter anklagemyndigheden.

Han mener, man forsøger at dømme med tilbagevirkende kraft efter nogle regler, som først trådte i kraft langt senere.

Sagen blev rejst, i kølvandet af at Rigsrevisionen i 2017 udtrykte kraftig kritik af Fiskeristyrelsen for administration af kvotereglerne.

Det kostede daværende miljø- og fiskeriminister Esben Lunde Larsen (V) porteføljen som fiskeriminister.

Retssagen har været længe undervejs og har fyldt meget, lyder det fra direktør Kenn Skau Fischer, Danmarks Fiskeriforening.

- Der er ingen tvivl om, at det er en sag, som hele erhvervet har fulgt med stor interesse - og bekymring - fra sidelinjen.

- Det er jo en sag, der på mange måder har sendt store dønninger gennem dansk fiskeri over de sidste år.

Håbet er, at dommen kan give fiskerne nogle klarere spilleregler, når det gælder erhvervelse af kvoter.

- Jeg er helt med på, at der er nogle mennesker, som har noget i klemme her. Men hvis man tager de forvaltningsmæssige briller på, så er det en sag, der kan give afklaring af, hvordan vi står. Hvad må fiskere, og hvad må de ikke, siger Kenn Skau Fischer.

Ud over konfiskation og bøder kræver Bagmandspolitiet, at storfiskeren frakendes retten til at være erhvervsfisker.

- Sagen kan få store konsekvenser, både for de involverede og for fiskerisektoren, hvis de pågældende fiskere ikke kan få lov til at fortsætte med at have status som fiskere.

- Så er der nogle konsekvenser for hele erhvervet, siger Kenn Skau Fischer.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.