Russiske vidner bliver væk fra sag om brændstof til krig i Syrien

Tankskibene ”Yaz” og ”Mukhalakta” sejlede med slukkede signaler brændstof til Syrien, mener politiet.

Artiklens øverste billede
To selskaber med hjemsted i Middelbart er under anklage for at have solgt store mængder brændstof til fly. Arkivfoto: Carsten Andreasen/Jyllands-Posten

To russiske mænd har givet et ret tydeligt signal om, at de ikke vil rejse til Danmark for at vidne i en straffesag om brud på EU’s sanktioner.

Det kommer frem onsdag formiddag i Retten i Odense. To selskaber med hjemsted i Middelbart er under anklage for at have solgt store mængder brændstof til fly.

Kriminaliteten består ifølge Bagmandspolitiets påstand i, at selskaberne var klar over, at 172.000 ton brøndstof endte i Syrien.

Dan-Bunkering solgte brændstoffet til russiske selskaber, som var generalagenter for den russiske flåde. Tiltalen mod moderselskabet Bunker Holding drejer sig om medvirken til en del af handlerne.

Produktet - jet fuel A 1 - blev leveret på Cypern og Malta og i Grækenland og Tyrkiet.

Herfra sejlede tankskibene ”Yaz” og ”Mukhalakta” med slukkede signaler brændstoffet til Syrien, mener Bagmandspolitiet.

Handlerne med det russiske militær blev indgået af to mænd - far og søn - på Dan-Bunkerings kontor i Kaliningrad. De var særdeles indbringende for mændene, for de scorede enorme bonusser, er det kommet frem.

Mændene var på den oprindelige liste over 17 vidner, men Bagmandspolitiet har netop fået en mail fra en russisk advokat, der repræsenterer de to.

- Advokaten gennemgår retsstillingen for de to russiske vidner og de problemer, de kan imødese, såfremt de møder op og afgiver forklaring, oplyser senioranklager Andreas Laursen.

På dansk betyder det et afbud.

Kunderne - først Sovfracht og dernæst Maritime Assistance - købte for 648 millioner kroner. I Bunker Holding så man ingen stor risiko ved at yde kredit. Den løb op i cirka 17 millioner dollar. En ansat noterede, at formanden for bestyrelsen Alexander Ivanov er fra en familie, der er tæt forbundet med præsident Vladimir Putin.

Handlerne blev indledt netop på det tidspunkt, hvor Rusland med stor styrke gik ind i borgerkrigen i Syrien på præsident Assads side. Det blev til massive bombardementer fra luften.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.