Politiet aflyttede milliardær i sag om salg til russiske selskaber

"Vi skal ikke rutte med sandheden" er en generel vending i Dan-Bunkering, forklarer grundlæggeren i retten.

Artiklens øverste billede
Grundlæggeren og tidligere eneejer af Bunker Holding, Torben Østergaard-Nielsen, er Danmarks 6. rigeste mand ifølge en opgørelse foretaget af Berlingske. Tirsdag er han blevet afhørt som vidne i straffesagen om et stort sanktionsbrud med hensyn til leverancer af jetbrændstof til Syrien. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

”Vi taber det her med et brag!”

Det er blot en af flere nervøse udtalelser på aflyttede telefonsamtaler, som Bagmandspolitiets anklagere tirsdag afspiller i Retten i Odense.

Manden bag ordene er Torben Østergaard Nielsen, grundlæggeren af selskabet Dan-Bunkering, som sammen med moderselskabet Bunker Holding er tiltalt for et stort brud på EU’s sanktioner vedrørende Syrien.

Selskaberne er tiltalt for at have solgt brændstof til fly for 648 millioner kroner til russiske selskaber - og med viden om, at brændstoffet skulle til Syrien.

Milliardæren er indkaldt som vidne. Han har en sort mappe med papirer med, da han indtager en stol midt i retslokalet.

Først gennemgås diagrammer, som placerer ham øverst i et stort hierarki af selskaber. Self Invest, United Shipping & Trading Company, Bunker Holding og videre nedad i pyramiden.

- Jeg synes, det er forholdsvis selvforklarende. Indtil for nylig har jeg været eneejer og har bygget det op fra starten, siger Torben Østergaard-Nielsen, der internt kaldes TØN.

Som ene mand skabte han for 40 år siden Dan-Bunkering, som siden er vokset til et af verdens største selskaber, når det gælder levering af brændstof til skibsfarten.

Under afhøringen konfronteres han med brudstykker af, hvad han sagde til sin ene datter og to direktører, kort tid efter politiet i efteråret 2019 havde ransaget selskabernes adresse i Middelfart - altså nogle samtaler, som politiet havde fået tilladelse til at aflytte.

Optagelserne viser, at han var berørt over politiets efterforskning og over, hvad han læste på Danmarks Radios hjemmeside om affæren.

”Vi skal ikke rutte med sandheden”, sagde han på et tidspunkt til den administrerende direktør Keld Demant. Hvordan skal de ord forstås, vil senioranklager Anders Rechendorff vide.

- Det er en generel vending, vi har i firmaet. Vi skal sige sandheden, men ikke sige mere, end der er behov for, svarer Torben Østergaard-Nielsen.

Inden afspilningen af aflytningen har han forsikret anklageren om, at hans selskaber ikke har forsøgt at tilsløre noget.

På et tidspunkt efter politiets aktion i 2019 talte han med en direktør, der forklarede ham, at Dan-Bunkering havde bistået med leje af udstyr, da brændstoffet i nogle tilfælde blev pumpet fra et skib over til et russisk skib ude i rum sø, efter at det var blevet lastet for eksempel på Cypern.

”Den er altså ny for mig”, sagde Østergaard-Nielsen på aflytningen.

Tirsdag siger han dog, at leje af udstyr bare er en detalje, som ikke giver Dan-Bunkering noget som helst ansvar. I stedet retter han en anklagende finger mod de lokale leverandører.

- Det er jo i deres baghave, Malta og Cypern. Det østlige Middelhav er lidt mere fjernt for os end for dem, de kan jo næsten se over til Syrien, bemærker han.

Netop omlastning i rum sø vil den anden anklager, Andreas Laursen, have flere svar på. Fænomenet kaldes ship-to-ship, STS.

STS-overførslerne skete på et tidspunkt, da et af de russiske skibe, som Dan-Bunkering havde leveret til, fik det røde kort. Kaptajnen på ”Yaz” var blevet sigtet af de græske myndigheder for sanktionsbrud.

Derefter kom der en ny praksis. Andre tankskibe hentede brændstoffet på raffinaderiet og sejlede ud på havet for at møde ”Yaz” eller et andet russisk skib.

Kunne Torben Østergaard-Nielsen ikke være bekymret for, at det alene skete for at skjule oprindelse og destination?

- Det spørgsmål, du har, kan jeg ikke forholde mig til, svarer han. Og slår fast, at STS-operationer generelt på ingen måde er suspekte.

Sagen fortsætter onsdag.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.