Motorcyklist dræbt af bakkende lastbil

Fører af lastbil kunne formentlig ikke se motorcyklist, som holdt bag ham. Og så begyndte han at bakke.

En motorcyklist har fredag mistet livet i en ulykke i Rakkeby syd for Hjørring, skriver Nordjyske.

Ulykken skete kort før klokken 11.30, og ifølge politiet har motorcyklist formentlig befundet sig bag lastbilen, som er begyndt at bakke.

Vagtchef René Kortegaard oplyser til Nordjyske, at der formentlig er tale om en ulykke, hvor føreren af lastbilen ikke har kunnet se motorcyklisten.

Politifolk og teknikere er fredag eftermiddag i gang med at foretage undersøgelser på ulykkesstedet i håbet om at kunne kaste nærmere lys over årsagen til ulykken.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen