47-årig tilstår sin rolle i sag om hvidvask af 200 millioner

I forvejen er seks mænd dømt i en sag om falske fakturaer. Over 200 millioner kroner er blevet hvidvasket.

Artiklens øverste billede
Manden blev anholdt onsdag morgen og tilstod sin medvirken i det ulovlige foretagende, da han senere på dagen blev stillet for en dommer. Thomas Borberg

En omfattende sag om udstedelse af falske fakturaer og hvidvask for et trecifret millionbeløb har i løbet af en uge ført til syv fængselsdomme.

Senest er en 47-årig mand onsdag blevet idømt tre års fængsel for sin rolle i sagen ved Retten på Frederiksberg. Han er dømt for at have hvidvasket for 25 millioner kroner.

Manden blev anholdt onsdag morgen og tilstod sin medvirken i det ulovlige foretagende, da han senere på dagen blev stillet for en dommer.

De øvrige seks personer i sagen blev dømt ved Retten i Kolding. Det skete henholdsvis mandag i denne uge og torsdag i sidste uge.

De dømte har alle været en del af et foretagende, hvor fiktive fakturaer er blevet udstedt for levering af arbejdskraft, varer eller ydelser.

Fakturaerne er blevet udleveret til flere hundrede danske virksomheder.

Med fakturaerne i hånden havde de pågældende virksomheder mulighed for at hvidvaske penge, der stammede fra kriminelle forhold.

Ifølge dommen blev mere end 200 millioner kroner vasket hvide.

Den seneste dom omhandler ”en central aktør i sagen”, fortæller specialanklager Nathalie Ghiorzi Elias.

Hun arbejder for Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet - også kendt som Bagmandspolitiet.

Det er Bagmandspolitiet, der har efterforsket sagen.

- Vi har slået hårdt og hurtigt ned på et kriminelt netværk, der har hvidvasket hundredvis af millioner af kroner gennem en fakturafabrik, der har udstedt falske fakturaer.

- Næste skridt i sagen er, at myndighederne ser på de selskaber, der så at sige har været kunder i fakturafabrikken, siger Nathalie Ghiorzi Elias i meddelelsen.

I forbindelse med de foregående domme kom det frem, at de involverede mænd betjente mere end 400 danske virksomheder med falske fakturaer.

De øvrige seks mænd, der er dømt i sagen, har fået fra et år og ni måneder til seks års fængsel. Straffen på seks års fængsel gik til bagmanden i sagen.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.