Hvidvask af 140 millioner foregik fra lille lejlighed

Østre Landsret finder litauisk kvinde skyldig. Bagmandspolitiet hørte lidt russisk snak på aflytninger.

Artiklens øverste billede
Camilla Christiansen er af Østre Landsret fundet skyldig i forsøg på hvidvask af det store beløb, men er til gengæld frifundet for transaktioner for yderligere godt 25 millioner i et fjerde selskab.

140 millioner sorte kroner strømmede gennem tre små selskaber, som blev administreret fra en beskeden lejlighed på Østerbro i København.

Den ansvarlige var Camilla Christiansen, fastslår Østre Landsret, som fredag straffer hende med fængsel i tre år og 11 måneder.

Hun er fundet skyldig i forsøg på hvidvask af det store beløb, men er til gengæld frifundet for transaktioner for yderligere godt 25 millioner i et fjerde selskab.

Da Retten på Frederiksberg tidligere vurderede sagen fra Bagmandspolitiet, skete der domfældelse for 166 millioner kroner, og straffen blev fængsel i fire år. Hun ankede til landsretten.

I selskaberne Reko Business Aps., Air Lux Aps. og Helio Master Aps. var der stort set ingen reel drift. Millionerne blev bare skubbet rundt til andre selskaber. Og Camilla Christiansen måtte vide, at pengene formentlig stammer fra strafbare lovovertrædelser, mener landsretten.

Da Bagmandspolitiet installerede mikrofoner i lejligheden på Rosbækvej, var der masser af tavshed på optagelserne, er det tidligere kommet frem.

Enkelte gange var der dog samtaler på russisk om, hvor beløb skulle kanaliseres hen. Telefonen var stort set død. Ingen kunder var i røret.

De sorte penge flød fra Østeuropa og Rusland og blev ekspederet videre til selskaber i Europa, USA og Kina.

Den tidligere direktør med det hennafarvede hår fik håndjern på ryggen, da betjente fra Kriminalforsorgen førte hende ud af retslokalet.

Det skyldes, at landsretten har bestemt, at den 47-årige kvinde fortsat skal opholde sig i Vestre Fængsel som varetægtsfængslet.

Her har hun været frihedsberøvet i mere end to år i forbindelse med den aktuelle sag. Nu skyldes fængslingen, at hun er udvist af Danmark, og at hun skal være i cellen, indtil udsendelsen kan ske.

Den litauiske statsborger kom til Danmark med sine to sønner for godt 20 år siden. I en årrække har hun ikke opgivet nogen officiel indtægt til skattemyndighederne.

Med hensyn til et fjerde selskab, AD Scandinavia Aps, frifindes Camilla Christiansen. Her var der faktisk ifølge landsretten tegn på almindelige forretninger. Gulvtæpper og isoleringsmateriale blev indkøbt i samarbejde med en lettisk forretningsmand, der er beskæftiget med indretning af helikoptere.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.