Kendishold lægger igen arm med Se og Hørs tys-tys-snageri

Line Baun og Remee er blandt de kendte personer, som kræver godtgørelse for overvågning af deres kreditkort.

Artiklens øverste billede
Tv-vært Line Baun Danielsen er tirsdag mødt op i København Byret. Sammen med en håndfuld andre kendte danskere har hun lagt sag an mod Aller, Henrik Qvortrup, Kim Henningsen og den såkaldte tys-tys-kilde. Kendisserne kræver godtgørelser for krænkelser i forbindelse med overvågning af deres kreditkortoplysninger. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Det sidste punktum i sagen om Se og Hørs tys-tys-kilde er endnu ikke sat, syv år efter at sagen begyndte at rulle.

Københavns Byret har derfor tirsdag taget hul på en civil sag, hvor blandt andre tv-vært Line Baun Danielsen og musikproducer Remee kræver godtgørelse for at være blevet krænket af ugebladets snagen.

- Essensen er, at man kunne finde mennesker. Det var ikke så vigtigt, om man stod i en italiensk by og købte mælk. Det var vigtigt, hvor personen var, lyder det fra advokat Brian Larsen, der fører sagen på de kendtes vegne.

Han gennemgår en række artikler, der er blevet skrevet efter tys-tys-kildens tips til ugebladet. Det drejer sig for eksempel om ferier og flirts.

For præcis et år siden afviste Højesteret ellers, at EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen (R) skulle have godtgørelse for, at ugebladet Se og Hør ulovligt skaffede sig adgang til hans kreditkortoplysninger.

Men det betyder altså ikke, at en stribe kendisser har droppet deres sager. Også Casper Christensen, Iben Hjejle, Oliver Bjerrehuus og Martin Jørgensen er en del af søgsmålet.

Kravet om erstatning går på tort - altså for krænkelse af deres person og ære. Kendisholdet har sagsøgt Aller, tidligere chefredaktører samt den såkaldte tys-tys-kilde.

Tys-tys-kilden fik sit navn, fordi han som it-operatør hos IBM skaffede sig uberettiget adgang til oplysninger om kendte danskeres gøren og laden.

Med tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup indgik han en aftale om løbende at skulle skaffe sig adgang til kendte personers kreditkortoplysninger i systemer hos PBS/Nets. Oplysningerne sendte han til to journalister på Se og Hør.

Aftalen fortsatte, efter at Qvortrup forlod ugebladet.

I alt blev der indsamlet oplysninger om flere end 100 kendisser.

I en tilståelsessag i august 2016 modtog Aller Media en bøde på ti millioner kroner. En tidligere nyhedschef og en tidligere redaktionschef blev hver idømt seks måneders betinget fængsel.

Tre måneder senere blev to tidligere chefredaktører, to journalister og tys-tys-kilden selv dømt. Straffene landede på mellem fire måneders betinget fængsel og halvandet års ubetinget fængsel.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.