Drabssagen på Bornholm: Tre overskrifter fra første dag i retten

Straffesagen mod to brødre, der natten til den 23. juni på brutal vis tævede en 28-årig mand med tanzanianske rødder til døde, er indledt.

Artiklens øverste billede
En dansk mand med afrikanske rødder blev i sommer fundet dræbt ved en shelterpladsen i Nordskoven ved Rønne. Mandag blev drabssagen indledt ved retten i Rønne. Foto: Pelle Rink/Ritzau Scanpix

Spekulationer om en hadforbrydelse, et overlagt drab med et racistisk motiv, har fulgt Nordskovssagen, som den bornholmske drabssag er blevet døbt, fordi det netop var i en bålhytte i Nordskoven ved Rønne, en ung dansk-tanzaniansk mand blev fundet død den 23. juni.

Alligevel tyder meget på, at et racistisk motiv ikke indgår i drabssagen, som begyndte mandag i retten i Rønne, og hvor to mænd på 23 og 26 år - lillebroderen og storebroderen - er tiltalt for manddrab efter straffeloven § 237, som lyder, at »den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.«

I stedet skal retten først og fremmest finde ud af, om det var de to brødres hensigt at slå deres 28-årige kammerat ihjel, eller om det dødelige overfald var utilsigtet.

På trods af det holder Black Lives Matters talsperson, Bwalya Sørensen, fast i, at der er tale om et racistisk motiveret drab, og organisationen har derfor også meldt dens ankomst til Bornholm for at demonstrere foran retten.

Bwalya Sørensen, der ankom med færgen til Bornholm søndag aften og mandag morgen stod foran retsbygningen, kritiserer bl.a. politiet for ikke at have efterforsket sagen godt nok.

Lillebror ville dække over sin bror

Mandag kom det frem under anklagerfuldmægtig Anne Moe forelæggelse, at lillebroderen dagen efter overfaldet meldte sig selv til politiet, hvorpå han blev anholdt 13.55 den 23. juni i Rønne.

Ifølge forelæggelsen fortalte lillebroderen politiet, at det var ham, der havde kørt deres ven - herefter kaldt ofret - ud i skoven, og det var også ham, der havde overfaldet ofret.

Lillebroderen havde også fortalt, at storebroderen ikke havde kendskab til planen om at give ofret en lærestreg, ligesom han ikke havde deltaget i overfaldet. Da storebroderen blev anholdt senere samme dag, afviste han at udtale sig.

Storebroderen har dog senere - lige som lillebroderen - fortalt politiet, at ofret skulle have en lærestreg.

Under mandagens retsmøde fortalte lillebroderen til anklager Benthe Pedersen Lund, at hvad han tidligere havde fortalt under grundlovsforhøret og politiets afhøring ikke passede. Han sagde bare ja til det hele:

»Det var for at dække over min bror,« sagde han i retten.

Senere ændrede han sin forklaring:

»Jeg finder ud af, at min bror har tilstået. Så giver det ikke rigtig nogen mening.«

Motivet?

Var det racisme eller en personlig relation, der gik galt? Som Jyllands-Posten beskrev søndag, så ville Henrik Stagetorn, forsvareren for lillebroderen, bede nævningene se bort fra tidligere omtale af sagen. Det holdt han fast i:

»Det afgørende er, hvad der kommer frem inden for de fire vægge (retten red.), og ikke hvad man måtte have hørt sig til,« sagde Henrik Stagetorn i retten.

De to brødre har tidligere afvist, at der skulle ligge et racistisk motiv bag det voldsomme overfald. Ifølge tidligere forklaring fra lillebroderen, der har været fremme i forbindelse med varetægtsfængslingen, besluttede de to brødre at ringe til deres ven den 22. juni for at få ham med ud i skoven for at drikke en øl.

Kort forinden havde begge brødre, ifølge forklaringen, talt med deres mor, som havde fortalt, at deres ven flere gange havde optrådt upassende overfor hende og sågar voldtaget hende. Brødrene ville herefter finde et stille sted og give vennen en lærerstreg.

Den forklaring blev gentaget i grove træk mandag.

Mandag fortalte storebroderen under afhøring, at han og ofret var gode venner. Ofret blev således omtalt som »sin bedste ven«. Det kom også frem, at de to - der havde kendt hinanden 2,5 år - havde planer om at starte virksomhed sammen.

Storebroderen fortalte, at han og lillebroderen sågar kommet op at slås til en fest den 9. maj, fordi storebroderen tog ofret i forsvar i en sag, hvor lillebroderen mente, at han havde set ofret kysse med brødrenes mor, hvilket storebroderen ikke troede på. Det ændrede sig den 22. juni, hvor moderen fortalte storebroderen, at ofret havde holdt hende fast og taget hende på brysterne.

»Det blev jeg ret sur over. Det var min bedste ven,« fortalte storebroderen.

Retten viste messenger-besked fra ofrets telefon. Ofret havde angiveligt skrevet til brødrenes mor og spurgt, om hun over og havde lyst til at putte lidt efterfulgt af en smiley.

Ifølge lillebroderen havde ofret været upassende over for hans mor tre gange.

Ifølge både storebroderen og lillebroderen skulle ofret have en »lærestreg« og »en røvfuld,« men det var tiltænkt, at det ”bare” skulle have været med næverne.

Lillebroderen ændrer forklaring

Hvad skete der den tirsdag aften, hvor de to brødre to deres ven med ud i Nordskoven? Og hvordan udviklede en lærestreg sig til en dødeligt overfald?

Anklager Benthe Pedersen Lund gik hårdt til de to brødre, og kredsede især om, hvorfor brødrene forlod ofret alene i en mørk skov, når det ikke var planen, at han skulle slås ihjel.

Hun måtte flere gange spørge forgæves, da først storebroderen både havde svært ved at huske detaljer, og forklare, hvad der var sket fra natten, hvor overfaldet fandt sted, og senere lillebroderen ændrede sin forklaring fra grundlovsforhøret.

»Du synes bare, at han skulle ligge derude alene i en bælgravende mørk skov?,« spurgte Benthe Pedersen Lund bl.a. storebroderen om

»Jeg ved ikke, hvad jeg synes.«

Hvad havde du forestillet, der skulle ske med ham?

»Jeg ved det ikke.«

»Jeg havde en forventning om, at han ville overleve,« sagde storebroderen.

Lillebror afviste mandag, at han havde haft et knæ ved halsen af ofret, som det ellers fremgik af sigtelsen. En handling, der ellers fik flere til at drage paralleller til drabet på den sorte amerikanske mand George Floyd.

Ifølge lillebroderens nye forklaring havde han haft et knæ mod brystkassen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.