Politiet er tavst om sag med en død person i København

Københavns Politi blev søndag kaldt til Tårnby, hvor en person er død. En anden tilbageholdes.

Københavns Politi blev søndag aften kaldt ud til en lejlighed i Tårnby, hvor en person er fundet død.

Det oplyser politiet klokken 01.00 natten til mandag dansk tid.

De pårørende er ikke underrettet, og politiet har ingen kommentarer til fundet.

Søndag aften oplyste politiet, at det fik en anmeldelse klokken 20.29 om et mistænkeligt forhold i Tårnby.

Politiet er i gang med at sikre spor og afhøre folk i området.

En person er blevet tilbageholdt og skal afhøres nærmere.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen