Varebil påkørte hus - chauffør har alvorlige skader

En varebil er lørdag aften kørt ind i et hus i Vejen Kommune i Sydjylland. Chauffør måtte skæres fri.

En varebil er lørdag aften kørt ind i et hus ved Lindknud, der ligger i Vejen Kommune i Sydjylland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Politiet modtog 19.33 anmeldelsen og rykkede ud med ambulance.

Redningsmandskabet måtte skære chaufføren fri af varebilen for at få ham ud, skriver avisen JydskeVestkysten.

Chaufføren er på vej med helikopter til Odense Universitetshospital med, hvad der formodentlig er alvorlige skader, oplyser politiet.

De pårørende er underrettet.

Ingen andre er kommet til skade under ulykken, men brandfolk er i gang med en afstivning af huset, så det ikke styrter sammen.

Det vides ikke, hvad årsagen var til, at chaufføren kørte ind i huset.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Del artiklen