Politiet har nu indført opholdsforbud to steder i landet - Islands Brygge og Rømø rammes

For at mindske spredning af corona indfører politiet midlertidige opholdsforbud på Rømø og på Islands Brygge.

Artiklens øverste billede
Da Jyllands-Postens fotograf fredag rundede Islands Brygge, var der en del mennesker at finde. Det samme har ifølge politiet været tilfældet lørdag trods advarsler. Derfor indføres der nu et forbud. Foto: Gregers Tycho

For at forhindre spredning af coronavirus indfører politiet et midlertidigt opholdsforbud flere steder i Danmark.

Lørdag aften er der indført et midlertidigt opholdsforbud ved Lakolk Butikscenter på Rømø i Sønderjylland og i et område ved havnefronten på Islands Brygge i København.

Opholdsforbuddene er de første officielle, som politiet indtil videre har taget i brug for at holde folk fra at mødes i større forsamlinger og derved øge risikoen for at blive smittet med corona.

I Sønderjylland blev beslutningen taget, efter at politiet lørdag eftermiddag kunne konstatere, at over 60 personer opholdt sig i området omkring Lakolk Butikscenter.

- Opholdsforbuddet betyder, at der ikke må tages ophold i det pågældende område som for eksempel at sætte sig på bænkene og benytte legepladsen i området.

- Almindelig færden såsom gå- og løbeture, parkering, hundeluftning og besøg i iskiosk og butik med mere i det område, hvor opholdsforbuddet gælder, er dog stadig tilladt, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Årsagen til opholdsforbuddet på Islands Brygge er den samme som den ved Lakolk Butikscenter. Her har for mange mennesker også befundet sig samme sted på samme tid.

- I går (fredag, red.) kom vi med en advarsel om, at vi ville tage skrappere værktøjer i brug, hvis borgere ikke overholder myndighedernes anvisninger og holder afstand.

- Den advarsel var der flere borgere, der opholdt sig på Islands Brygge, som ikke tog alvorligt. Derfor etablerer vi nu et opholdsforbud i området, siger politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Kort: Københavns Politi

På et efterfølgende pressemøde sagde Anne Tønnes, at der kan komme opholdsforbud flere andre steder i København.

– Jeg vil bestemt ikke afvise, at der kommer flere forbud, hvis ikke borgerne retter ind. Det her er et vink med en vognstang til borgerne om, at de skal rette ind.

Hun nævnte særligt Dronning Louises Bro og Sandkaj i Nordhavn. Men også flere andre steder såsom Kongens Have vil politiet patruljere.

Overholdes forbuddene ikke, kan politiet udstede en bøde på 2500 kroner.

I forvejen kan politiet udstede bøder til grupper på mere end ti personer. Det er en del af forsamlingsforbuddet, der foreløbigt gælder frem til 10. maj.

Mens opholdsforbuddet ved Lakolk Butikscenter gælder lørdag frem til midnat, natten mellem søndag og mandag, så gælder opholdsforbuddet på Islands Brygge fra lørdag klokken 21 til natten mellem fredag og lørdag i den kommende uge.

Perioderne for forbuddene kan forlænges, hvis der findes grund til det.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

/ritzau/JP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.