Byret har afvist erstatning til Omar el-Husseins bekendte

Tre terrorfrifundne mænd får atter nej til erstatning, efter at de sad varetægtsfængslet i cirka halvandet år.

Artiklens øverste billede
Københavns Byret. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tre mænd, der blev frifundet for medvirken til terror i forbindelse med Omar el-Husseins angreb i København, får endnu engang nej til erstatning.

Det oplyser advokat Karoline Normann i en mail.

Denne gang er det Københavns Byret, der har afvist, at mændene opfylder betingelserne for erstatning.

De tre nåede at sidde varetægtsfængslet i omkring halvandet år, inden de blev frifundet for den alvorlige anklage. Derfor har de krævet erstatning i millionklassen.

Mændene har flere gange fået nej til erstatning hos anklagemyndigheden. Senest var det Rigsadvokaten, der afviste.

Den sidste mulighed er at indbringe spørgsmålet for domstolene, så retten kan vurdere anklagemyndighedens afgørelser.

Klagemulighederne er dog endnu ikke udtømt for de tre mænd.

Mændene kan nemlig få landsretten til at kigge på sagen, hvis de ønsker det.

Det er tirsdag uvist, om mændene benytter sig af den mulighed.

I erstatningssagen mener anklagemyndigheden, at de udviste ”egen skyld”. Det betyder, at de selv var ude om, at de blev mistænkt, hævdes det.

Man begrunder det blandt andet med, at mændene havde aftalt, hvad man skulle sige til politiet, hvis man blev anholdt.

Man skulle sige, at man ikke støttede Omar el-Husseins gerninger, og at man i øvrigt ikke vidste, hvad han havde gjort.

Trods frifindelsen for medvirken til terror fik alle fire mænd en dom, da sagen blev afgjort 27. september 2016.

En dengang 26-årig mand fik tre års fængsel for at bortskaffe den M95-riffel, som Omar el-Hussein brugte ved angrebet på Krudttønden.

En 32-årig og en 23-årig blev straffet med fængsel i henholdsvis 60 dage og et halvt år for mindre forseelser.

Ved angrebene ved Krudttønden på Østerbro og synagogen i Krystalgade blev Finn Nørgaard og Dan Uzan dræbt, mens seks betjente blev sårede.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.